At holde sig ajour med de gode tv-serier er blevet en kompliceret opgave, i hvert fald mere end i 2012, hvor jeg sidst skrev om det. Men jeg har i lang tid haft en ambition om at få set de bedste tv-serier, dem man kan kalde klassikerne. Og af en eller anden grund har jeg frasorteret komedierne, selvom der jo også er mange klassikere, så som Friends og Simpsons. Men nu har jeg prøvet at lave en liste, så jeg kan holde mig selv op på at få set tv-serie-klassikerne:
Lad os starte med dem jeg har fået set:
Breaking Bad – Den er ikke så gammel endda (2008-2013), men ingen kan tøve med at kalde den en klassiker. Måske ikke for alle, dens emne taget i betragtning, men hvilken serie kan alle lide?
Deadwood – Den var jeg noget sen til at få set, faktisk har jeg først fået set den her i 2019, 16 år efter den stoppede, men nu hvor jeg har, er jeg heller ikke i tvivl om hvorfor den hører til blandt klassikerne. Fantastiske western-karakterer som bærer serien hele vejen, også der hvor de enkelte afsnits handling måske ikke er noget specielt. Serien er kendt for at der bliver bandet helt utroligt meget – skaberne har opdateret bandeordene til mere moderne ord, da de gamle bandeord ville virke helt fjollede i dag. Måske derfor det virker så godt. Der er i øvrigt kommet et ekstra afsnit, forklædt som film her i 2019. Den mangler jeg at få set.
The Wire. Wow, bare wow. Den kørte fra 2002 til 2008, og igen skulle jeg lige bruge omkring 10 år på at tage mig sammen til at få den set. Big mistake! Fantastisk serie, der i kvalitet ligger milevidt over alle andre politiserier, både på skuespil, historie og skildring af de forskellige miljøer man kommer rundt i. Hver sæson skifter nemlig fokus, fx fra narkomiljøet til havnen, til bystyret, men med de samme karakterer. Det fungerer bare virkelig godt. Skulle jeg lave en top 3 over tv-serier, lå den helt klart deroppe.
The Sopranos. Mafia-historien kørte fra 1999 til 2007, og igen endte jeg med at vente til nogle år efter den var færdig, før jeg kom i gang. Inden jeg gik i gang, tænkte jeg den ville være lidt tung og måske forudsigelig, men nej – slet ikke. Den giver den (mere eller mindre) italienske mafia i New York nogle problemer at tumle med, som man ikke lige har set før, og som i alle gode serier er det skuespillet der driver værket. James Gandolfini er helt perfekt som skraldemandsboss Tony Soprano, og hans mor er næsten endnu bedre. Slutningen delte vandene, så vidt jeg kan forstå, men jeg kan godt lide den.
Twin Peaks. Jeg ved det – mange ville nok vende tomlen ned til den, men ene og alene fordi den spiller så meget på alle mulige forskellige tv-serie-formater eller klichéer, gør at den er værd at se, hvis man holder af tv-serier. Dog, hvis man kun lige kunne klare de første to sæsoner fra 1990-1991, skal man springe over 3. sæson fra 2017, hvor ‘weird’ lige er skruet op på 11. Wow Bob, wow.
Og så dem jeg ikke har fået set, men som måske er værd at se.
The West Wing – Jeg kan godt lide en del af det andet Aaron Sorkin har lavet, men den her har jeg ikke fået set. Men 7 sæsoner og 156 afsnit … Den dukker dog af og til op på lister over not-to-miss tv-serier, så måske?
Mad Men – Åh hvor jeg ikke gider. Den virker altså ikke som noget for mig. Men måske jeg bliver overrasket. Der var vældig meget snak om den da den kørte, men efterfølgende er den måske glemt lidt. Fortjent? 92 afsnit.
Doctor Who – Den er jeg helt sikker på jeg vil kunne lide. Jeg har set hele og halve afsnit her og der, men det virker uoverkommeligt at starte på den! Over 800 afsnit og den kører stadig. Der er heldigvis lavet så man kan springe ind på bestemte steder, hvor den skifter doktor, men også der er jeg lidt i tvivl om hvor jeg skulle begynde. Men den er på to-see-listen.
Homeland – Den kører vist stadig, og virker egentlig som en serie jeg ville kunne lide. Dog virker det også som om den er udvandet lidt med årene? Og måske lidt for almindelig til at være en ‘klassiker’?
Hvad har jeg glemt? Serier som ikke ‘bare’ er gode, men som er Klassikere?