Ja, efteråret er startet lidt tidligt, i hvert fald på tv-fronten.
“Breaking Bad”, som jeg har fulgt med i, er startet i USA med sæson 5, som jeg har glædet mig til længe. Uden at afsløre noget, kan jeg godt sige at det for alvor er begyndt at gå ned af bakke for Walter White, men til gengæld kører det ret godt for Heisenberg. Der er “kun” 11 afsnit tilbage før serien lukker og slukker.
Så er det jo godt der er dukket en anden serie op, som jeg også følger med i. “The Newsroom” startede i USA i juni, og er bare blevet bedre og bedre. Det er Aaron Sorkin der står bag, som herhjemme mest er kendt for “Præsidentens mænd” (The West Wing) og “The Social Network” om Facebook. “The Newsroom” følger en nyhedsredaktion der bestemmer sig for at gå imod strømmen og rapportere det vigtige i verden, og ikke nødvendigvis det folk gerne vil høre. De nyheder der behandles er rigtige nyheder, som fx. atomkraftværket Fukushima, den egyptiske revolution og da USA dræbte Osama bin Laden. Se traileren for sæson 1 på YouTube, men prøv om du kan ignorere den lidt hektisk-poppede musik i traileren, som jeg ikke synes har noget med serien at gøre.
Og så er der jo kun et par måneder til “The Walking Dead” sæson 3 har premiere, d. 14. oktober. Jeg glæder mig specielt til at se mere til Michonne!
“Game of Thrones” kommer først tilbage næste forår, så den gemmer jeg til et senere indlæg.
Uh, The Walking Dead glæder jeg mig også til. Jeg var ved at skide i bukserne over afslutningen på sæson 2. Det er svært at vente.
Lige så med Game of Thrones. Er gået i gang med serien i bogform af bare utålmodighed.