Kødædende planter, eller en sarlacc på børneværelset

Elias har fået en kødædende plante af mine forældre. En Dionaea muscipula, også kaldet en ‘Venus fluefanger’. DET er altså en cool størrelse. Jeg kan huske da jeg var barn, da havde jeg også en kødædende plante, men det var en lidt mere kedelig en af slagsen. Den havde nogle kopper for enden af bladene, som fluerne kravlede ned i, sad fast og døde. Den her snapper nærmest efter ens fingre! Okay, måske ikke helt, men hvis noget berører dens blade, der i den grad ligner munde med meget lange tænder, lukker den sammen og fortærer langsomt det uheldige bytte. Måske ikke over tusind år som en rigtig sarlacc, men så over et par dage, hvorefter den åbner igen, og er klar til mere. Nu er det jo ikke fordi den fanger så meget af sig selv, der inde på Elias’s værelse, men når der går for længe imellem, finder vi en uheldig edderkop til den.
I sommers havde vi den ude på terrassen et par dage, hvor den fangede et par stankelben, helt af sig selv, så den er ikke uden evner.

Et enkelt minus er at den, bortset de klamme insekter, har meget fine ernæringsvaner. Den drikker udelukkende regnvand eller demineraliseret vand. Heldigvis har vi indtil videre være i stand til at klare det behov via vores regnmåler. Den skulle ikke være helt nem at holde liv i, men indtil videre går det godt. Så hermed er anbefalingen givet videre, hvis børneværelset trænger til en lille plante, der er lidt mere spændende end en kaktus.