Så blev man lige lokket til at prøve endnu en shooter. Denne gang Battlefield: Bad Company 2.
Battlefield-serien er jo efterhånden gammel, og jeg har gode minder om de gamle Battlefield 1942, Desert Combat og til dels også Battlefield 2142. Det seneste jeg har spillet i den serie er dog det gratis Battlefield Heroes, der nu også er ret skægt.
Men Bad Company 2 blev indkøbt, og nu er jagten så gået ind på flere kills, flere point, bedre våben, højere rank og naturligvis andre spilleres ‘dog tags’, der gives for hvert knife kill man laver.
Indtil videre er jeg ret godt fanget, og der er i høj grad tale om at man liiiige skal have én runde mere … og så var det midnat igen. Det har endda for tiden taget fokus fra det der andet onlinespil jeg ellers har brugt en del timer på.
En fed ting ved Battlefield-serien er at man har mulighed for online-statistik, så skulle du have lyst til at tjekke min kill/death-ratio ud eller se hvor mange headshots jeg har lavet med en Type 88 Sniper, så kan det ses her. Min rank og dermed mine stats, er naturligvis ikke nær så imponerende som de to andre (pt. rank 30 og rank 50) jeg kender der spiller det, men mindre kan også gøre det.
Screenshots kan ses på Steam.