Som jeg skrev i mit sidste indlæg, skulle jeg i mandags se den norske frihedskæmper-film “Max Manus“. Jeg havde ikke på forhånd de store forventninger, men havde hørt den skulle være god. Og tit bliver man jo glædeligt overrasket når man ingen forventninger har.
Det var en rigtig god film, med gode skuespillere, en ikke alt for rosenrød fremstilling af frihedskæmperne og garanteret en masse historisk korrekte facts, hvis man går op i den slags, og kender noget til Norge under 2. verdenskrig, hvilket jeg absolut ikke gør. Fx studsede jeg over at den norske konge blev spillet af en dansker, men den detalje kunne min hustru heldigvis kaste lys over da jeg kom hjem – Haakon d. 7. der var konge under krigen, var oprindeligt den danske prins Carl. Så lærte jeg det.
En ting jeg rigtigt godt kunne lide ved den, var at den ikke led under ‘Bille August-effekten’, altså der hvor hver enkelt scene skal se så storslået og gennemkomponeret ud, at det stjæler fokus fra handling, replikker etc. Og der er endda ellers en del scener hvor en ringere instruktør ville have fundet det oplagt at gøre det hele lidt mere ‘storslået’ i udtrykket, men det undgår de to norske instruktører heldigvis her.
Der er i øvrigt tale om en film fra 2008, som faktisk i øjeblikket kører på TV1000, så hvis du har den kanal så vil jeg anbefale at du kigger med der. Og ellers kommer den sikkert på dansk tv inden så længe. Jeg vil selvfølgelig helst anbefale at du går i biografen og ser den, men den går i øjeblikket kun i seks danske biografer, så chancen for at en af dem er i nærheden af dig, er nok ikke så stor.