Blandt min familie og mine venner er der en del børn der har fattet interesse for spillet Counter-Strike. Selvfølgelig ikke det gamle Counter-Strike 1.6, men den noget pænere Counter-Strike: Source. Skydespil vil altid være interessante for drenge, men jeg må indrømme at jeg ikke forstår den måde de spiller det på.
Counter-Strike er en first-person-shooter, altså bliver man inddelt på to hold og skal kæmpe til sidste mand. Der er en håndfuld våben med forskellige styrker og svagheder at skyde hinanden med, og hvis banene er designet rigtigt, er der flere forskellige strategier for hvordan man bedst gør det. Banerne hedder typisk noget med Dust, Office eller Italy og involverer måske en bombe der skal disarmeres eller nogle gidsler der skal befries. Eller, sådan er Counter-Strike i min (gammelmands)verden …
I dag spiller man gerne baner der ligner noget fra Simpsons, eller bare består af streger og firkanter, hvor den største udfordring består i hvem der først vover at stikke hovedet ud bag den skudsikre glasrude, for så at få det pløkket af på laaaaang afstand. Eller man spiller de såkaldte deathrun-baner hvor det ene hold skal aktivere fælder som det andet skal prøve at undgå. Der er også surf-baner hvor man skal prøve at komme fra punkt A til B ved at glide hen over forskellige overflader, sørge for at hoppe på det helt rigtige tidspunkt og lande på den rigtige overflade. Og så kombinationer af ovenstående typer. Altså uden det store behov for at skyde nogen.
På den ene side synes jeg det er imponerende at Counter-Strike kan moddes så meget at det giver de muligheder, men på den anden, så synes jeg altså bedst om baner der rent faktisk ligner noget fra virkeligheden, og hvor modstanderne prøver at skyde dig, ikke få dig til at falde ned i lava eller få et fladt træ til at vælte ned over dig.
Jeg påstår ikke at det ikke kræver skills at gennemføre ovennævnte typer af baner, blot foretrækker denne gamle mand de klassiske baner, når han skal have tæv i Counter-Strike.