Færdig med en bog, videre til næste

Nu er det ikke fordi jeg læser så vanvittigt mange bøger i min fritid … Men til jul sidste år fik jeg Stieg Larssons meget roste krimi “Mænd der hader kvinder” fra 2005. Den har jeg kun hørt godt om, så jeg glædede mig til at komme i gang med den. Nu er jeg så færdig og blev på ingen måder skuffet. Jeg blev tværtimod endda en smule overrasket, på den gode måde. Så nu er efterfølgeren “Pigen der legede med ilden” indkøbt, så den skal forsøde mine daglige togture frem og tilbage mellem hjem og arbejde det næste stykke tid.

Lisbeth Salander og Mikael BlomkvistJeg kan forstå at bøgerne – selvfølgelig - skal filmatiseres, endda med danske Niels Arden Oplev som instruktør og jeg fandt dette billede af de to skuespillere der skal spille henholdsvis Salander og Blomkvist. De passer meget godt med det billede jeg havde dannet mig af dem, så det skal nok blive godt. Desværre må vi vente til foråret 2009 med at se den første film.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.