Fredag aften, da ungerne var lagt i seng, var jeg en tur i biografen for at se “Det Gyldne Kompas”. Jeg kendte ikke på forhånd noget til historien, men har hørt flere tale positivt om bøgerne, så jeg tænkte jeg ville give den en chance. Og jeg blev bestemt positivt overrasket.
Det virker som et meget komplekst univers man begiver sig ind i i filmen. Der er styr på detaljerne i det parallelle univers filmen foregår i, hvilket jeg gætter på, må være bøgernes fortjeneste. Man fornemmer at det er et gennemarbejdet materiale man har med at gøre, og jeg fik i hvert fald lyst til at vide mere om universet.
Historien træder måske en lille smule i baggrunden, fordi vi skal introduceres for en masse personer, dyr, hekse, steder, organisationer etc. Alle med hver deres helt egen historie, som bestemt også er spændende i sig selv, men det er næsten til at blive helt forpustet af. Det kunne også være spændende at høre lidt mere om hvad det her ‘støv’ som hele filmen drejer om, egentlig er for en størrelse, men det kommer der forhåbentligt mere om i 2’eren og 3’eren. Ovennævnte kritik er i øvrigt ikke noget større problem, og det er vist noget alle film der er del af en serie, må igennem. Vi skal jo have tingene præsenteret, og det er altså nemmere at gøre over 20-30 sider i en bog, end på film hvor hvert minut helst skal være fremadskridende.
Jeg er sikker på at for en person der har læst bøgerne, er der nok for få personer, for korte beskrivelser etc. i bogen. Hvis universet er så komplekst som jeg gætter på det er, så har der sikkert ikke været plads til det hele i filmen. Lidt som udeladelsen af Tom Bombadil i Ringenes Herre-filmene. Men det er jo af gode grunde ikke noget jeg har lagt mærke til, og jeg synes sagtens filmen kan stå som den gør nu.
Jeg er bange for at jeg ikke får læst bøgerne lige med det første, selvom jeg bestemt har lyst til det, så jeg håber meget at de får lov at lave begge efterfølgere. Og gerne hurtigst muligt. Lige nu ser det dog ikke ud til at vi får 2’eren, “Skyggernes Kniv”, før 2009.