Farvel Marie

D. 2. april 2004 blev vores lille familie lidt større, da vi besøgte Kattens Værn på Frederiksberg og kunne hjembringe den dejligste kat, som vi med det samme døbte Marie. Jeg havde længe gerne ville have en kat, og Marianne havde omsider sagt ja. Jonas var med til at vælge, det skulle jo helst være en kat der kunne acceptere børn, og de faldt straks i hak.

Af andre grunde er jeg igennem de sidste tre år blevet priktestet for diverse allergier. I april 2004 var der kun udslag på græspollen. Et halvt år senere sagde testen at jeg pludselig var blevet en lillebitte smule allergisk over for katte. Lægen sagde det kunne være en falsk positiv og ikke noget at bekymre sig for. Et halvt år senere, lidt større udslag og begyndende bekymring. Og sidste sommer sagde lægen så at man i min situation ville anbefale at jeg skaffede mig af med katten.

Det har taget et langt tilløb, men i fredags overgav vi Marie til en anden familie. En rigtig god familie, hvor Marie får det dejligt. Masser af fugle at jagte i haven, gode mennesker til at passe på hende og en dejlig natur i Gjessø ved Silkeborg. Men vi savner hende.

Når Jonas er rigtig kærlig siger han gerne “Jeg elsker dig, far. Og jeg elsker mor og Elias. Og Marie.”

Maries nye familie har sagt at vi gerne må komme på besøg og se til hende, hvilket faktisk er det eneste løfte der kan trøste Jonas når vi snakker om Marie. Så det vil vi gøre på et tidspunkt.

Jonas og Marie

6 svar til “Farvel Marie”

  1. rindom30. august 2007 kl. 09:40

    Godt for dig Lars!! Men synd for ungerne. Måske nogen skildpadder eller fisk istedet??

    P.S Man kan vist købe en allergivenlig kat…

  2. Michael Olsen1. september 2007 kl. 11:24

    Kan man ikke nøjes med bare at barbere den? Og så sørge for at holde den trimmet? Og nej, det var ikke ment som noget sjofelt… :-p

  3. Morten Brunbjerg Bech1. september 2007 kl. 22:38

    Jeg glæder mig til at hilse på Marie, når jeg afleverer Andrea til overnatning hos bedstemor og bedstefar i Gjessø på fredag.

    Jeg er sikker på, min mor er glad for det nye bekendtskab. 🙂

    Trist at I skal undvære katten, dog.

  4. Michael Olsen2. september 2007 kl. 13:05

    Ja, i forlængelse af mit småsatiriske indlæg ovenfor vil jeg da også lige anføre, at jeg synes, det er trist at I bliver nødt til at overdrage katten til andre.

    Sådan nogle husdyr bliver jo hurtigt en slags mini-familiemedlemmer.

  5. Metteline13. september 2007 kl. 11:44

    Jeg ved godt, jeg er sent ude, men altså – ØV med Miss Marie!! Kan godt forstå, hun vil blive savnet!
    Jeg ved ikke med allergivenlige katte, men denne hund er “testet på dyr” (og mennesker) og er helt cool, hvis man har allergi! Og så er den jo ret maskulin, også – NÆSTEN en muskelhund – måske en Muskelhund 2.0/DetErDetIndreDerTæller http://www.coton-de-tulear.dk/

  6. Michael Olsen15. september 2007 kl. 11:45

    Hmm… En bomuldshund… Så skal den vel håndvaskes?

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.