Min strømforsyning – igen

Man tror det er løgn. Det håbede jeg i hvert fald at det var, i går aftes da jeg midt i et spil World of Warcraft hørte et “POOOF”, et lille klik og så mistede strømmen til min pc. Hurtige genoplivningsforsøg var uden held og jeg måtte erkende at jeg havde brændt min 500W strømforsyning nr. 2 af på mindre end to måneder.

Så vidt jeg ved er strømforsyninger meget holdbare og for den almindelige bruger er de vist ikke sådan lige at brænde af. Det er åbenbart anderledes for mig. Godt nok har jeg selv samlet min pc, men jeg kan ikke forstå hvis jeg skulle have samlet den forkert – to gange – og at det så er netop strømforsyningen det går ud over.

Sidste gang tog det 4-5 uger før jeg igen havde en køreklar pc. 4-5 uger uden World of Warcraft, Battlefield 2142, ordentlig e-mail, adgang til mine musikfiler, billeder og alle mine dokumenter. Jeg ved ikke hvordan jeg løser problemet denne gang, men det kommer ikke til at tage 4-5 uger.

6 svar til “Min strømforsyning – igen”

  1. Nikolaj Lind Christensen2. november 2006 kl. 10:23

    Nej, nej nej….

    Men kunne det være et tegn på for meget WoW? Computeren må simpelthen give op?!?

  2. Kenneth2. november 2006 kl. 11:54

    Hm…Umiddelbart burde en 500 W strømforsyning nok kunne trække den bette pc. Hvad er det for et bundkort og grafikkort du kører med?

  3. Lars K2. november 2006 kl. 12:40

    For meget WoW? Det lyder helt forkert. Lidt som “for meget luft i lungerne” eller “for mange penge på kontoen”. Jeg tror ikke jeg forstår spørgsmålet 🙂

    Mit bundkort er et Asus P5W DH Deluxe og mit grafikkort er et Asus GeForce 7900 GT TOP.

  4. Kathrine2. november 2006 kl. 16:39

    Katastrofe! Vore varmeste tanker går nu til din rogue i denne svære stund… Æret været strømforsyningens minde.

  5. Michael Olsen2. november 2006 kl. 17:33

    Arj Lars helt ærligt… Bare fordi du er løbet tør for stikkontakter derhjemme, er det ikke en god idé at bruge stikkontakten, der ellers normalt forsyner komfuret med strøm.

  6. Lars K3. november 2006 kl. 09:04

    Kathrine, tak for de pæne ord, jeg ved han sætter pris på dem 🙂

    Michael, jeg tænkte ellers at det var en nem måde at overclocke min pc på, simpelthen give den godt med strøm at køre på!

    Men hvorom alting er, så er krisen nu, om ikke løst, så i hvert fald afværget. Jeg har investeret i en ny strømforsyning og maskinen kører igen. Der er naturligvis stadig garanti på den defekte strømforsyning, men da den sidder fast i kabinettet og jeg derfor skal sende hele kabinettet ind (igen), hvis jeg vil have den repareret, vil jeg lige overveje om jeg vil stå stejlt på mine principper, eller leve med den ekstra udgift jeg har haft til ny strømforsyning. Gode råd modtages gerne!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.