I lørdags var Nikolaj og jeg til koncert med Kashmir i K.B. Hallen på Frederiksberg. Det var supergodt, specielt fordi de spillede et par af de gamle numre - “Bring Back Superman” og “Vote 4 Dick Taid”. Jeg har været fan i mange år efterhånden og må tilslutte mig den del af fanskaren der holder mest af tiden op til The Good Life-CD’en. Så det er dejligt at de er begyndt at spille nogle af de gamle numre igen til koncerterne. Jeg håber det betyder at de bevæger sig i den retning på deres næste CD. Andre favoritter fra koncerten var “The Cynic” (dog stadig uden David Bowie) og “Rocket Brothers”.
Et stort suk skal dog lyde i retning af opvarmningsbandet. Det var Aalborg-bandet Oh No Ono som lød ganske forfærdeligt! Og her mener jeg ikke kun vokaler og deres sange generelt, men også den tekniske del hvor en lydmand eller to nok burde have haft sparket. For dem der ikke kender Oh No Ono (og det er nok en del!) så er det nogle unge androgyne drenge med stærkt permanentet hår, og guitarer spændt op under armhulerne. Musikken læner sig vist en del op af danske Superheroes, men er altså bare ikke god. Slet ikke. Og deres konstante insisteren på at synge to eller tre ad gangen gør det ikke bedre.
Meget af dette er naturligvis et spørgsmål om smag og behag, men hvad et band som Oh No Ono laver som opvarmning til Kashmir, det fatter jeg ikke. Ud over at begge bands er danske, så har de vist ikke meget til fælles. Heller ikke fanskaren, hvis man skulle dømme ud fra dem der stod omkring mig i K.B. Hallen.
Jeg håber at Red Bull lugten er forsvundet fra bilen. 🙂 Sorry!
Og nu har jeg både en Mann fordør og bagdør i min lejlighed. Så er det vel egentlig en Mann-lejlighed?!?
Cool med sådan en Mann-lejlighed! Marianne har i øvrigt opdaget Mann-ificeringen bag på vores bil. Varer nok ikke længe inden hun vil have et Swatch-mærke der også.