Marianne, Elias og jeg var til Baby Bio-arrangement på Fisketorvet her til formiddag, for at se den nye “Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest” som jeg har glædet mig meget til. Og det var bestemt ikke skuffende.
Det var første gang jeg var i babybio, men det var overhovedet ikke så slemt som jeg nok havde frygtet. Jeg ved ikke hvordan andre biografer gør det, men hos CinemaxX på Fisketorvet kan babyerne stå i deres barnevogne ude foran salen hvor en medarbejder holder øje med dem. Alle vognene har så numre, og hvis en af poderne bliver utilfredse, bliver ens nummer råbt op i biografen og forældrene kan klare sagen.
Vi havde Elias med inde i salen og han var naturligvis eksemplarisk og lå enten og sov i sin voksipose på gulvet, eller lå ved Marianne og spiste.
Filmen var helt som den skulle være! Super underholdning, gode effekter og så er Johnny Depp jo altid en fornøjelse at se. Og det samme kan siges om Keira Knightly. Skulle man nævne et enkelt minus, må det være at det hele er så uforløst og man bare må vente et års tid mere på at få 3’eren at se. Øv. Men se den! Savvy?
Uha – vi har arrangeret barnepige (Mortens forældre) til mandag aften hvor vi håber på et par timers fred i biografen. Vi skal nemli osse se Pirates. Og når Lars si’r den er go’! 😉
Den er super. Mine børn skal bare se Pirates i Babybio. Jonas så den første Elias den anden…. Hvad søren skal vi gøre næste sommer… ? 😉
Haha – ja – I må jo på den igen. Kommer der ikke en 4’er iøvrigt? 😉
Nej! blev der sagt. 😉
Jaja, de små familier ender vel med ikke at være så små længere… 😉
Ej da – Har 1’eren på DVD, så forventningerne var måske lidt for høje, i hvert fald var jeg skuffet.
Det var som om de overdrev alt det som var godt i den første film. Blæksprutten, Sparrow feminine løb, kannibalerne, 35 min. slapstick slagsmål (som en gammel western, der i baren på Tortuga) osv. osv.
Til gengæld godt fundet på, at bryde romancen mellem Will og Elizabeth ved hjælp af kompasset, og lade dem snakke om gode/onde mennekser Det åbner lige som hele før treeren.
Hm….nå, alt i alt 3’eren bliver i hvert fald ikke set i biffen, medmindre der kommer begejsterede anmeldelser fra sider som denne 🙂
3/5 stjerner