Jonas (9) og Elias (6) går begge til spejder (selvom det vist teknisk hedder at man ‘er’ spejder, ikke ‘går til’ spejder). Sidste år var Jonas og jeg til spejder-gudstjeneste (Mønstringsgudstjeneste) i Sct. Pauls kirke her i Hadsten, hvilket han synes var ret hyggeligt. Så i år skulle vi da det samme, og selvom jeg er den eneste i familien der ikke er medlem af netop den klub, havde jeg altså trukket jobbet med at gå i kirke 8. januar. Og da Elias er begyndt til spejder siden sidst, ville han også gerne med.
Vi mødtes med de andre (blå) spejdere ved spejderhytten for at gå i fakkeloptog gennem byen, til krydset ved biografen, hvor vi mødtes med de grønne spejdere, og så gå i samlet trop til kirken. Kirken er den dag kun oplyst af stearinlys og det er ret hyggeligt. Den bliver hurtigt så propfyldt med spejdere, forældre og konfirmanderne der også var inviteret den dag, at man må tage ekstra stole ind. Jeg ender med ikke at sidde sammen med hverken Jonas eller Elias. Spejder-fanerne bliver båret ind, og præsten (faktisk var de vist i dagens anledning to) begynder på showet, som handler om at vi skal huske både at bruge hjerne og hjerte. Først skal vi lige se en musikvideo fra YouTube – præsterne kender nok deres publikum, og så fortæller de lidt fra jule-evangeliet. Undervejs fortæller præsten at de tre vise mænd ikke kun brugte hjernen men også hjertet til at navigere med. Det er vigtigt ikke kun at lade hjernen fortælle hvad der er rigtigt, men også at lytte til sit hjerte. Fair nok.
Til sidst bliver der sendt små mangefarvede post-it-noter rundt som vi skal skrive et ønske på. Hvad ønsker vi for os selv eller andre i 2013. Jeg får skrevet et eller andet med glade børn, og teenagerne ved siden af mig snakker om at de godt kunne bruge en ny mobil, men ender vist med at skrive noget i stil med fred til alle. På vej ud skal vi så hænge vores ønsker på et stort kors der er sat op i våbenhuset. Snart er det klistret til med røde, gule, grønne noter i et virvar. Jeg får fat på Jonas og Elias, og jeg spørger hvad de har skrevet. Jonas havde skrevet noget med ‘godt nytår til alle’, og Elias siger at hende ved siden af ham skrev ‘en iPad’. Jeg spurgte om han fik hjælp til at skrive noget, og han rækker mig sin seddel. ‘At min faster kommer hjem fra Grønland’ står der på den. Der fik far lige en klump i halsen.
På vej hjem går Elias og tænker, og siger så, lidt stille for at kun Jonas og jeg skal høre det, “Jeg tror egentlig ikke på ham gud, men han har alligevel ret i det der med at man skal huske også at tænke med hjertet”. Jeg tror han har styr på det.