Hjem for Lars Kristensen,
Bibliotekar Extraordinaire
NetEgo / LK
Hjemmeside for Lars Kristensen
Infrekvente opdateringer, nørderier og - hvis der er plads - lidt om familien.
For gammel til Counter-Strike?
Blandt min familie og mine venner er der en del børn der har fattet interesse for spillet Counter-Strike. Selvfølgelig ikke det gamle Counter-Strike 1.6, men den noget pænere Counter-Strike: Source. Skydespil vil altid være interessante for drenge, men jeg må indrømme at jeg ikke forstår den måde de spiller det på.
Counter-Strike er en first-person-shooter, altså bliver man inddelt på to hold og skal kæmpe til sidste mand. Der er en håndfuld våben med forskellige styrker og svagheder at skyde hinanden med, og hvis banene er designet rigtigt, er der flere forskellige strategier for hvordan man bedst gør det. Banerne hedder typisk noget med Dust, Office eller Italy og involverer måske en bombe der skal disarmeres eller nogle gidsler der skal befries. Eller, sådan er Counter-Strike i min (gammelmands)verden …
I dag spiller man gerne baner der ligner noget fra Simpsons, eller bare består af streger og firkanter, hvor den største udfordring består i hvem der først vover at stikke hovedet ud bag den skudsikre glasrude, for så at få det pløkket af på laaaaang afstand. Eller man spiller de såkaldte deathrun-baner hvor det ene hold skal aktivere fælder som det andet skal prøve at undgå. Der er også surf-baner hvor man skal prøve at komme fra punkt A til B ved at glide hen over forskellige overflader, sørge for at hoppe på det helt rigtige tidspunkt og lande på den rigtige overflade. Og så kombinationer af ovenstående typer. Altså uden det store behov for at skyde nogen.
På den ene side synes jeg det er imponerende at Counter-Strike kan moddes så meget at det giver de muligheder, men på den anden, så synes jeg altså bedst om baner der rent faktisk ligner noget fra virkeligheden, og hvor modstanderne prøver at skyde dig, ikke få dig til at falde ned i lava eller få et fladt træ til at vælte ned over dig.
Jeg påstår ikke at det ikke kræver skills at gennemføre ovennævnte typer af baner, blot foretrækker denne gamle mand de klassiske baner, når han skal have tæv i Counter-Strike.
Tags: Counter-Strike
Twitter stadig ringere end Jaiku, men …
Tilbage i november 2007 svor jeg her på bloggen troskab til den finske mikroblogging-service Jaiku, hvor jeg skrev korte beskeder om hvad jeg lavede, også tit når jeg ikke lavede ret meget. Fascinating stuff! Sidenhen er Jaiku blevet købt af Google, hvilket desværre betød at Jaiku i dag er næsten dødt. Meget sørgeligt. Specielt fordi Jaiku var mange gange bedre end konkurrenten Twitter, der fx stadig ikke har fundet ud af det smarte i trådede samtaler.
Men da jeg i sin tid reklamerede for mig selv på Jaiku, vil jeg nu gøre det samme for Twitter, hvor jeg selvfølgelig også kan følges: http://twitter.com/larsk
Hvis du hellere vil følge mig via FriendFeed, hvor stort set alt jeg laver online bliver registreret, så er det også muligt.
Tags: Jaiku, mikroblogging, Twitter
Frekvens og fokus
Det er på tide at gøre noget alvorligt ved denne blog, hvis ikke den skal lukkes helt. Jeg kan se i min lille lokale blogosfære at jeg ikke er alene i oplevelsen af at det kan være svært at holde fokus, specielt hvis man måske ikke har defineret et for sig selv fra starten, samt ikke mindst at holde dampen oppe så indlæggende kommer flydende. Enten det, ellers også har mange af mine venner bare indset at blogs er passé – en erkendelse jeg så åbenbart trækker lidt ud endnu.
I hvert fald giver jeg lige NetEgo et skud mere, og forsøger at gøre det nemmere for mig selv ved at sætte fokus på “mig på nettet”. Altså hvad jeg laver på nettet, i bred forstand. Det kan stadig dække meget, men jeg tror jeg har en god ide om hvad det skal dække, så er det jo spændende om den røde tråd bliver synlig for andre end mig.
Tak til Jakob Skjerning og Project52 for inspirationen.
Ingen spilmesse i København i år
Det er først gået op for mig for ganske nylig, at der ingen D3-messe bliver i år. Både i 2006 og 2007 er der i november måned blevet afholdt en D3 Expo-messe i Øksnehallen i København, med nyt og knap så nyt for alle danske spilentusiaster. I 2006 fik jeg fx lejlighed til at prøve en PlayStation 3, og sidste år var det Warhammer Online jeg fik prøvet, mens det stadig var i lukket beta.
Men det bliver der altså ikke noget af i år. Grunden er åbenbart “økonomiske problemer og mangel på udstiller-interesse“. Jeg håber vi har messen -Â eller en tilsvarende -Â tilbage i 2009, jeg skal i hvert fald nok dukke op.
Et forestående valg
Kampen er i gang – i øjeblikket ligger både World of Warcraft (WoW) og Warhammer Online (WAR) på min pc, men på sigt er der uden tvivl kun plads til en af dem. WAR har fordelen af at være nyt og spændende, med friske ideer på flere områder, men WoW er ovre alle børnesygdomme og jeg har efterhånden investeret mange gode timer i det. Det vil tage lang tid før jeg når så langt i WAR som jeg er nået i WoW.
Jeg giver mig en periode på tre måneder før jeg skal bestemme hvilken af de to der får lov at blive liggende på harddisken, og hvilken der fremover må klare sig uden mine 100 kr. om måneden.
Warhammer Online
Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg spiller World of Warcraft. Det har jeg gjort i mere end 3 år, og selvom jeg ikke spiller på den hardcore måde med ugentligt raids etc. så er jeg bestemt en af de trofaste fans. Næste udvidelse i rækken er også bestilt. Men derfor kan man jo godt lige kigge sig omkring efter andre spil, som jeg også gjorde med Tabula Rasa, og når et så stort franchise som Warhammer går online, så er jeg nødt til at være med.
Jeg har aldrig spillet Warhammer som brætspil, og er i virkeligheden nok mere interesseret i Warhammer 40K-serien, men stadig har Warhammer-universet så meget tyngde at det kun kan blive interessant.
Nu er datoen for udgivelsen sat til 18. september, og heldigvis er flere af dem jeg spiller World of Warcraft med, også med på ideen om at give Warhammer Online en chance. Det er nemlig lige præcis det der skal til for at afgøre om Warhammer Online blive en succes for mig, eller om jeg fortsætter med World of Warcraft – spillet kan være nok så godt, men hvis resten af slænget bliver i World of Warcraft – så gør jeg også.
Her inden spillet er på gaden, er min forventning at jeg kommer til at spille Warhammer Online 2-3 måneder, og så vender tilbage til World of Warcraft. Næste udvidelse til World of Warcraft kommer efter alt at dømme senere på året, og den er som sagt forudbestilt.
I Warhammer Online overvejer jeg at spille en high elf (dvs på Order-siden) af klassen ‘Shadow Warrior’, men igen kommer det meget an på hvad mine venner er med på.
Skriv gerne en kommentar hvis du også har tænkt dig at spille Warhammer Online, samt hvilken side/race/class du overvejer.
