Hvis du løber, og hører musik imens, hvad hører du så? Eller hvis du dyrker en tilsvarende sport, hvad fungerer så for dig? Kom gerne med 2-3 bud på sange, så prøver jeg at lave en playliste med alle buddene.

Her er hvad jeg typisk har haft i ørerne de sidste par måneder, men jeg er åben for det meste.

• Gwen Stefani – Hollaback Girl
• Jay-Z: 99 Problems
• Nada Surf – Popular
• Lady Gaga – Telephone
• Metallica – So What
• OK Go – Get Over It
• The Prodigy  - Baby’s Got a Temper
• Queen – Don’t Stop Me Now
• Red Hot Chili Peppers  - Californication
• Robbie Williams  - Kids
• Robyn – Dancehall Queen

Battlefield-serien er jo efterhånden gammel, og jeg har gode minder om de gamle Battlefield 1942, Desert Combat og til dels også Battlefield 2142. Det seneste jeg har spillet i den serie er dog det gratis Battlefield Heroes, der nu også er ret skægt.

Men Bad Company 2 blev indkøbt, og nu er jagten så gået ind på flere kills, flere point, bedre våben, højere rank og naturligvis andre spilleres ‘dog tags’, der gives for hvert knife kill man laver.
Indtil videre er jeg ret godt fanget, og der er i høj grad tale om at man liiiige skal have én runde mere … og så var det midnat igen. Det har endda for tiden taget fokus fra det der andet onlinespil jeg ellers har brugt en del timer på.

En fed ting ved Battlefield-serien er at man har mulighed for online-statistik, så skulle du have lyst til at tjekke min kill/death-ratio ud eller se hvor mange headshots jeg har lavet med en Type 88 Sniper, så kan det ses her. Min rank og dermed mine stats, er naturligvis ikke nær så imponerende som de to andre (pt. rank 30 og rank 50) jeg kender der spiller det, men mindre kan også gøre det.

Screenshots kan ses på Steam.

Efterfølgende fandt jeg så ud af at spillet også er kommet til Nintendo DS, og heldigvis ejer Jonas på 7 jo sådan en. Det er ikke en ren kopi af pc-versionen, men i stedet en række missioner der foregår sideløbende med historien fra pc-udgaven. Det vil sige det er den samme overordnede historie i begge spil, og første mission foregår da også samme sted, men ikke på samme tid, i de to spil. Det er dog mest en undskyldning for at lave nogle missioner der er lidt mere egnede til DS’en, og det er også helt ok. Det er første gang jeg prøver en shooter på en DS, og det fungerer fint, efter lidt tilvænning, men det bliver hurtigt lidt krampagtigt at sidde og styre med sådan en stylus. Der har pc’en en kæmpe fordel med musen.
I nogle af de 16 missioner styrer man en helikopter, en speedbåd (eller rettere, en kanon på en speedbåd) eller et kampfly, og det fungerer også fint, selvom styringen igen er en anelse tung.
Fjenderne, og til dels ens computerstyrede kammerater, er ikke videre intelligente, og stiller sig gerne to meter ved siden af et godt dække, så de bedre kan blive ramt. Det er dog ikke noget der generer voldsomt, og spillet kan blive svært nok alligevel, specielt hvis man spiller på en af de højere sværhedsgrader.

Det var som sagt første gang jeg prøvede en shooter på Nintendo DS, og selvom det ikke var så godt som på pc’en, så var det alligevel en bedre oplevelse end jeg havde regnet med. Der er i øvrigt også en ret imponerende multiplayer-del i DS-udgaven, både så man kan spille med andre i netværk, men også på internettet. Og det fungerer faktisk rigtigt godt.

Tiden vil vise om jeg får logget lidt mere på multiplayer-delen på min pc, men lysten er der i hvert fald, det er nok mere et spørgsmål om at have tid til det hele.

Lørdag d. 27. november var vi til juletræsfest for børnene på Mariannes arbejde i Århus. Vi er så heldige at selveste julemanden kommer forbi med gaver! Jonas fik et sejt LEGO brætspil og Elias en sej stor Gormiti-figur. Begge gaver faldt lige i deres smag og de var superglade. På vej hjem fra Århus glemmer vi (okay, jeg) tasken med de to gaver, nissehuer + diverse i toget, da vi stiger ud i Hadsten, og toget fortsætter mod Aalborg. Vi opdager det efter fem minutter og skynder os at tjekke DSB’s hjemmeside for oplysninger om hvad man så gør.

Man skal udfylde en formular på deres hjemmeside og så sørger de ellers for at efterlyse den. Det mest effektive havde selvfølgelig været at man kunne kontakte toget, så tasken kunne samles op inden andre opdagede at den var ejerløs og svage sjæle kunne finde på at snuppe den. Den slags har man da hørt om. Men det kan jeg godt forstå DSB ikke har tid til, og det er jo mig selv der er skyld i balladen, så jeg må vente til toget ankommer til Aalborg, og en DSB-medarbejder går gennem toget og finder tasken, ganske som reglerne foreskriver.
Men altså timer inden toget ankommer til Aalborg udfylder jeg formularen på DSB’s hjemmeside. Det er dog ikke helt problemfrit. Man skal vælge fra nogle drop-down-menuer hvad det er man har mistet. De første bokse går fint, men så skal man vælge farve. Min rygsæk var orange, men den farve eksisterer ikke i DSB’s farveskala. Den er heller ikke af et mærke som DSB kender, men heldigvis kan man da vælge ‘Andet’ i begge bokse, og så skrive uddybende oplysninger i et kommentarfelt. Desuden skal man angive faktuelle oplysninger som hvilket tog man var med etc. Med det samme får man en mail fra DSB om at de har registreret ens savnede genstand (som sag nummer 410130) og man vil høre fra dem inden for 12 timer. De advarer med det samme om at der nok går 3-4 dage inden ens genstand bliver registreret i deres system. Det var trods alt en lørdag vi mistede den, så det er også fair nok.

Søndag d. 28. november, efter præcis 12 timer, får jeg endnu en mail om at de stadig leder. Jeg vil høre fra dem igen inden 36 timer, skriver de.

Mandag d. 29. november hører jeg sørme fra dem igen, i en mail identisk med den sidste, blot skriver de nu at jeg hører fra dem inden 5 dage.

Lørdag d. 4. december hører jeg så fra dem igen, der er nu gået 7 dage siden jeg mistede rygsækken og de informerer mig i høflige vendinger om, at alt håb for at finde min taske nok desværre er ude. Min efterlysning er blevet deaktiveret, men jeg kan aktivere den igen hvis jeg vil, dog vil den højst køre i 30 dage.

Her kunne man så vælge at give op, købe to nye gaver til drengene og en ny taske. DSB har jo trods alt gjort hvad de kunne, og chancen for at den bliver fundet efter en uge er nok meget lille. Eller man kunne genaktivere efterlysningen og håbe det bedste.

Mandag d. 6. december ringer jeg til DSB for at høre lidt om hvordan registreringen af hittegods egentlig foregår. En forholdsvis afvisende DSB-medarbejder svarer på mine spørgsmål, som hun tydeligvis har hørt før. Det er naturligvis den centrale DSB-service jeg har fat i, man kan jo ikke sådan bare komme til at tale med dem der har med det at gøre på stationen i Aalborg. Hun forklarer at lige som jeg har udfyldt en formular, så skal den medarbejder der finder tasken, også udfylde en formular. Deres fantastiske EDB sørger så for at parre efterlysninger og fundne ting sammen, så alle bliver glade. Jeg forklarer det med at formularen ikke passede så godt på min rygsæk, og til sidst foreslog hun om ikke hun lige manuelt skulle prøve at kigge de sager igennem, der passede på det tidsrum vi talte om. Og vupti, som nummer tre beskriver hun næsten ordret hvad jeg havde skrevet i kommentarfeltet da jeg efterlyste min rygsæk. Den var blevet registreret som sag nummer 410944 i systemet tirsdag d. 30. november, men EDB-apparatet havde altså ikke kunne parre den med min efterlysning. Den lå stadig i Aalborg, og så kunne jeg sagtens få nummeret og ringe til dem og aftale at få den tilsendt.

DSB håndterer selvfølgelig dagligt masser af hittegods, og jeg kan sagtens forstå hver enkelt emne ikke kan håndbæres igennem systemet. Men der er jo åbenbart plads til forbedringer. Er der ikke en eller anden der kan udvikle dem et lidt mere effektivt system, måske baseret på emneord. Eller måske bare tilføje farven ‘orange’ til DSB’s palet.

Kort fortalt er Portal et puzzle-spil, hvor man skal slippe igennem en række baner og undgå diverse fælder undervejs. Til hjælp har man en portal-pistol der skyder med en orange eller en blå portal der så er forbundne. Går man ind i den ene, kommer man ud af den anden. Simpelt, og alligevel pænt avanceret, særligt i de senere baner. Historien i spillet er at man skal hjælpe supercomputeren GLaDOS med at udføre nogle tests, der bliver mere og mere dødbringende for spilleren, hvilket dog ikke rigtigt bekymrer GLaDOS, snarere tværtimod. Samtidig prøver man at slippe ud af testområdet, hvilket GLaDOS ikke synes er nogen god ide.

Eneste anke jeg havde til spillet, var at det var for kort.

Men nu skal jeg heldigvis ikke vente ret meget længere før Portal 2 udkommer. Godt nok har de lige rykket udgivelsesdatoen til midten af april 2011, men heldigvis er de flittige med at lægge små videoklip og trailers ud på nettet, så man kan følge med i hvad man har at glæde sig til. Her den første teaser der kom ud.

Klik her for at se den indsatte video.

Se mange flere klip på den officielle hjemmeside.

Portal kan købes som download via Steam til både PC og de der Macs, og koster 112 kr. Jeg kan ikke anbefale det nok, specielt ikke til den pris. Der er co-op i 2′eren – ses vi?

Det er i øvrigt ikke første gang en hjemmeside jeg bestyrer er blevet defaced, så man skulle jo tro jeg havde lært lektien. Det er før gået ud over InfoErfa.dk. Umiddelbart troede jeg faktisk man var ret godt sikret ved altid at sørge for at have nyeste version af WordPress, men der blev jeg så klogere. I øvrigt blev Archivers.dk, der også ligger hos udbyderen Unoeuro, også ramt i denne omgang. Tilfældighed?

Når folk ser mit skrivebord hvor min pc står, bemærker de næsten altid den mærkelige ‘mus’ jeg har liggende på venstre side af mit keyboard. Den er stor, aparte og fyldt med knapper. Det er et stykke hardware som Microsoft lavede i deres SideWinder-serie omkring år 2000, men som de desværre stoppede med at lave i 2003: Microsoft SideWinder Strategic Commander.

Kort fortalt er der seks knapper, der hver har tre shift-knapper tilknyttet, hvilket giver 24 ‘knapper’. Disse kan programmeres til at sende forskellige tastetryk / makroer, som man har brug for i spil. Mest oplagt er det nok i strategispil, men jeg bruger den til World of Warcraft, og føler mig handicappet uden. På den måde har jeg 24 af de funktioner jeg bruger mest i spillet, lige ved fingerspidserne, uden at skulle flytte hånden. De 12 af dem bruger jeg i kamp, hvor det kan være uhensigtsmæssigt lige at skulle kigge på tasterne.

Første gang man lægger fingrene på knapperne føles det ikke ligefrem naturligt, men efter overraskende kort tid ligger genvejene i fingrene, og jeg er helt overbevist om at det er hurtigere end hvis man kun brugte keyboardet.

Foruden de 24 ‘knapper’ er der to zoom-knapper, en ‘record’-knap så man kan optage genveje inde i spil, samt at den øverste del kan flyttes rundt på basen, hvilket fx kan bruges til at styre kameraet i strategispil.

For et par år siden blev jeg grebet af frygt for at min Commander skulle gå i stykker, hvorfor jeg fandt et andet eksemplar (i Tyskland) som jeg købte. Den har dog aldrig fejlet noget, så indtil videre har jeg reserveeksemplaret liggende i skuffen, HVIS nu …

En anden grund til at det er en møgsygdom, er at ingen kan se man er syg, og derfor kan man som migræniker opleve dårlig samvittighed over at fx skulle gå hjem fra arbejde, melde fra over for venner eller måtte sige til børnene at man er nødt til at sove midt på dagen. Det er jeg ved at være ude over, men vurderingen er der stadig hver gang.

Anyway, efter 10 år er jeg nu begyndt at føre en migrænedagbog, noget man får at vide ved første besøg hos lægen, at man skal gøre. Bedre sent end aldrig. Jeg fandt en god en hos Migræne-oplysning.dk, til at printe ud.

På mit arbejde har vi en ordning med en massør der kommer et par gange om måneden, og hun har foreslået at jeg prøver kranio-sakral terapi for min migræne, så fra marts skal jeg begynde på tre behandlinger der, så vidt jeg har forstået, risikerer at fremkalde flere tilfælde. Jeg lægger med andre ord min hjerne i hænderne på Klinikken Ved Ã…en.

Jeg krydser fingre. Fortsættelse følger, måske.

Inden for teknologi-genren kommer man ikke uden om So ein Ding med Nikolaj Sonne, der foruden at vide meget om diverse gadgets også har en fed måde at præsentere det hele på. Og jeg kan også godt lide at følge med i Mobil.nu, der fortæller om alle de forskellige mobiler der kommer frem. GearTV er ikke det samme uden Nikolaj Sonne, men er bestemt stadig værd at følge med i. The DogHouse lytter jeg kun til ca. hver anden gang, men der er nogle seriøse hardware-nørder derovre! Mest om computerhardware.

På humor-fronten har jeg uforlignelige Rytteriet fra DR, samt The Ricky Gervais Podcast.

Jeg lytter også til et par World of Warcraft podcasts, nemlig The Instance og WoW Insider Show, som begge indeholder tonsvis af nørdinformation om et spil jeg har spillet i over 5 år nu. Blizzards officielle BlizzCast går jeg heller ikke glip af.

Uden for kategori kommer Troldspejlet, som jeg dog nogen gange løber lidt hurtigt henover hvis der er for mange tegneserieanmeldelser.

Det var en rigtig god film, med gode skuespillere, en ikke alt for rosenrød fremstilling af frihedskæmperne og garanteret en masse historisk korrekte facts, hvis man går op i den slags, og kender noget til Norge under 2. verdenskrig, hvilket jeg absolut ikke gør. Fx studsede jeg over at den norske konge blev spillet af en dansker, men den detalje kunne min hustru heldigvis kaste lys over da jeg kom hjem – Haakon d. 7. der var konge under krigen, var oprindeligt den danske prins Carl. Så lærte jeg det.

En ting jeg rigtigt godt kunne lide ved den, var at den ikke led under ‘Bille August-effekten’, altså der hvor hver enkelt scene skal se så storslået og gennemkomponeret ud, at det stjæler fokus fra handling, replikker etc. Og der er endda ellers en del scener hvor en ringere instruktør ville have fundet det oplagt at gøre det hele lidt mere ‘storslået’ i udtrykket, men det undgår de to norske instruktører heldigvis her.

Der er i øvrigt tale om en film fra 2008, som faktisk i øjeblikket kører på TV1000, så hvis du har den kanal så vil jeg anbefale at du kigger med der. Og ellers kommer den sikkert på dansk tv inden så længe. Jeg vil selvfølgelig helst anbefale at du går i biografen og ser den, men den går i øjeblikket kun i seks danske biografer, så chancen for at en af dem er i nærheden af dig, er nok ikke så stor.

Det er spændende arbejde, og en flok rare og søde ‘kolleger’ jeg har fået på den måde. Og som belønning får jeg lov at gå gratis i biografen så meget jeg vil, udover at jeg selvfølgelig får set de film jeg viser. I morgen skal jeg fx vise den norske frihedskæmperfilm Max Manus, som jeg nok ikke ville få set ellers.

Tidligere havde vi alle vores digitale fotos, dokumenter, vores musik etc. liggende på min pc, den jeg bruger til alt muligt andet, med den risiko det nu indebærer for fejlsletninger, harddisknedbrud, virus etc. Men for noget tid siden fik jeg endelig købt en NAS, og valget faldt på en QNAP TS-219P Turbo. Jeg valgte en model med plads til to diske, for muligheden for at køre RAID, altså med forøget sikkerhed. Alle data ligger på begge diske, så går den ene ned, har man stadig den anden som backup. Det er trods alt fotos og dokumenter fra mange år man har liggende.

Nu har jeg haft NAS’en kørende et par måneder og jeg er stadig meget tilfreds med den. Dens primære funktion er som sagt at opbevare vores data – sikkert, og så vi kan komme til dem hvor vi har brug for det. Og her mener jeg både inde i huset, uafhængigt af hvilken pc vi sidder på, men også udefra, da man også kan få adgang til data over internettet.

Nu har jeg ikke erfaringer med andre NAS, men QNAP’en virker meget gennemtænkt. Der er mulighed for at oprette forskellige shares (delte mapper) og brugere, så jeg kan give en gæst i huset adgang til fx vores musik, men ikke alle vores dokumenter. Eller hver bruger kan have sine egne dokumenter på et share, som andre brugere ikke kan se. Det fungerer smertefrit, når først man har bestemt sig for strukturen, og oprettet de nødvendige shares.

Der er en Download Station, med indbygget BitTorrent-klient, så serveren kan downloade filer for en via BitTorrent-netværket. Denne kan man sætte op til fx kun at køre om natten, så man ikke belaster båndbredden mens man surfer/spiller. NAS’en kommer ikke med en eDonkey-klient indbygget, men man kan installere såkaldte QPKG plugins på den, og her finder man MLDonkey, som hvis man kombinerer det med front-enden ‘sancho’, fungerer rigtigt godt. Ikke at jeg har nogen anelse om hvad man skulle bruge hverken BitTorrent eller eDonkey-netværket til …

Der er en indbygget Multimedia Station, som jeg dog ikke har fået leget så meget med. Den giver mulighed for at se sine fotos og afspille sin musik via browseren, hvilket nok mest er smart når man har fjernadgang, fx er hos familien og gerne vil vise nogle fotos. Men standardinterfacet er ikke specielt imponerende, omend det dog fungerer.

Jeg havde en ide om at jeg ville bruge NAS’en som en iTunes-server, men det fungerer desværre meget kluntet. Det er jeg dog ret sikker på er iTunes skyld, ikke NAS’ens. Andre services jeg ikke har fået leget med endnu, mest fordi det ikke har været nødvendigt, er web server, FTP samt backup-funktion. Der er også mulighed for at koble overvågningskameraer til, det kunne jeg også godt tænke mig at prøve. Man kan koble en ekstern harddisk til, enten via eSATA eller USB. Derved kan man tage en ekstra backup af NAS’en, eller omvendt, tage backup fra den eksterne harddisk til NAS’en. Den kan også fungere som printserver, hvilket jeg desværre ikke får glæde af før vi får en ny printer.

Opsætning af serveren foregik meget simpelt, specielt fordi den understøtter UPnP, så jeg slap stort set for at rode med at åbne porte, udover det jeg ikke kunne lade være med at pille ved. Daglig administration af serveren foregår via et tilpas avanceret web-interface, så der skal ikke installeres noget software på ens pc.

Jeg kan klart anbefale denne NAS, naturligvis afhængigt af hvad ens primære behov er, men til de funktioner jeg har brug for, klarer den det hele uden problemer. Den virker meget gennemtænkt, og jeg er endnu ikke løbet ind i nogen problemer eller mangler. Godt køb!

Counter-Strike er en first-person-shooter, altså bliver man inddelt på to hold og skal kæmpe til sidste mand. Der er en håndfuld våben med forskellige styrker og svagheder at skyde hinanden med, og hvis banene er designet rigtigt, er der flere forskellige strategier for hvordan man bedst gør det. Banerne hedder typisk noget med Dust, Office eller Italy og involverer måske en bombe der skal disarmeres eller nogle gidsler der skal befries. Eller, sådan er Counter-Strike i min (gammelmands)verden …

I dag spiller man gerne baner der ligner noget fra Simpsons, eller bare består af streger og firkanter, hvor den største udfordring består i hvem der først vover at stikke hovedet ud bag den skudsikre glasrude, for så at få det pløkket af på laaaaang afstand. Eller man spiller de såkaldte deathrun-baner hvor det ene hold skal aktivere fælder som det andet skal prøve at undgå. Der er også surf-baner hvor man skal prøve at komme fra punkt A til B ved at glide hen over forskellige overflader, sørge for at hoppe på det helt rigtige tidspunkt og lande på den rigtige overflade. Og så kombinationer af ovenstående typer. Altså uden det store behov for at skyde nogen.

På den ene side synes jeg det er imponerende at Counter-Strike kan moddes så meget at det giver de muligheder, men på den anden, så synes jeg altså bedst om baner der rent faktisk ligner noget fra virkeligheden, og hvor modstanderne prøver at skyde dig, ikke få dig til at falde ned i lava eller få et fladt træ til at vælte ned over dig.

Jeg påstår ikke at det ikke kræver skills at gennemføre ovennævnte typer af baner, blot foretrækker denne gamle mand de klassiske baner, når han skal have tæv i Counter-Strike.

Men da jeg i sin tid reklamerede for mig selv på Jaiku, vil jeg nu gøre det samme for Twitter, hvor jeg selvfølgelig også kan følges: http://twitter.com/larsk

Hvis du hellere vil følge mig via FriendFeed, hvor stort set alt jeg laver online bliver registreret, så er det også muligt.

I hvert fald giver jeg lige NetEgo et skud mere, og forsøger at gøre det nemmere for mig selv ved at sætte fokus på “mig på nettet”. Altså hvad jeg laver på nettet, i bred forstand. Det kan stadig dække meget, men jeg tror jeg har en god ide om hvad det skal dække, så er det jo spændende om den røde tråd bliver synlig for andre end mig.

Tak til Jakob Skjerning og Project52 for inspirationen.

Men det bliver der altså ikke noget af i år. Grunden er åbenbart “økonomiske problemer og mangel på udstiller-interesse“. Jeg håber vi har messen - eller en tilsvarende - tilbage i 2009, jeg skal i hvert fald nok dukke op.

Kampen er i gang – i øjeblikket ligger både World of Warcraft (WoW) og Warhammer Online (WAR) på min pc, men på sigt er der uden tvivl kun plads til en af dem. WAR har fordelen af at være nyt og spændende, med friske ideer på flere områder, men WoW er ovre alle børnesygdomme og jeg har efterhånden investeret mange gode timer i det. Det vil tage lang tid før jeg når så langt i WAR som jeg er nået i WoW.

Jeg giver mig en periode på tre måneder før jeg skal bestemme hvilken af de to der får lov at blive liggende på harddisken, og hvilken der fremover må klare sig uden mine 100 kr. om måneden.

Jeg har aldrig spillet Warhammer som brætspil, og er i virkeligheden nok mere interesseret i Warhammer 40K-serien, men stadig har Warhammer-universet så meget tyngde at det kun kan blive interessant.

Nu er datoen for udgivelsen sat til 18. september, og heldigvis er flere af dem jeg spiller World of Warcraft med, også med på ideen om at give Warhammer Online en chance. Det er nemlig lige præcis det der skal til for at afgøre om Warhammer Online blive en succes for mig, eller om jeg fortsætter med World of Warcraft – spillet kan være nok så godt, men hvis resten af slænget bliver i World of Warcraft – så gør jeg også.

Her inden spillet er på gaden, er min forventning at jeg kommer til at spille Warhammer Online 2-3 måneder, og så vender tilbage til World of Warcraft. Næste udvidelse til World of Warcraft kommer efter alt at dømme senere på året, og den er som sagt forudbestilt.

I Warhammer Online overvejer jeg at spille en high elf (dvs på Order-siden) af klassen ‘Shadow Warrior’, men igen kommer det meget an på hvad mine venner er med på.

Skriv gerne en kommentar hvis du også har tænkt dig at spille Warhammer Online, samt hvilken side/race/class du overvejer.

Jeg kan forstå at bøgerne - selvfølgelig - skal filmatiseres, endda med danske Niels Arden Oplev som instruktør og jeg fandt dette billede af de to skuespillere der skal spille henholdsvis Salander og Blomkvist. De passer meget godt med det billede jeg havde dannet mig af dem, så det skal nok blive godt. Desværre må vi vente til foråret 2009 med at se den første film.

Det endte med en 22-tommers widescreen fra LG Electronics (L227WT-PF) som selvfølgelig er i widescreen (16:10). Og naturligvis fladskærm, hvilket jeg heller ikke har haft før. Jeg kan godt mærke at jeg lige skulle vænne mig til det anderledes format, og ikke mindst den helt anden kontrast og farverighed som mine spil pludselig har fået, men her efter en uges brug er jeg 100 % tilfreds med mit køb. Jeg har slået mig til tåls med en max-opløsning på 1680 x 1050, som vist er standarden for de fleste widescreenmonitors for tiden. Alternativt skulle jeg have gået efter den større 1920 x 1200, men så skulle jeg også have haft en del flere slanter på bordet, og så var jeg tvunget til at gå efter en 24-tommers, hvilket havde været en kende voldsomt på mit skrivebord.

Skærmen er fundet hos ComputerCity til 2.399 kr.