Det er i øvrigt ikke første gang en hjemmeside jeg bestyrer er blevet defaced, så man skulle jo tro jeg havde lært lektien. Det er før gået ud over InfoErfa.dk. Umiddelbart troede jeg faktisk man var ret godt sikret ved altid at sørge for at have nyeste version af WordPress, men der blev jeg så klogere. I øvrigt blev Archivers.dk, der også ligger hos udbyderen Unoeuro, også ramt i denne omgang. Tilfældighed?

Når folk ser mit skrivebord hvor min pc står, bemærker de næsten altid den mærkelige ‘mus’ jeg har liggende på venstre side af mit keyboard. Den er stor, aparte og fyldt med knapper. Det er et stykke hardware som Microsoft lavede i deres SideWinder-serie omkring år 2000, men som de desværre stoppede med at lave i 2003: Microsoft SideWinder Strategic Commander.

Kort fortalt er der seks knapper, der hver har tre shift-knapper tilknyttet, hvilket giver 24 ‘knapper’. Disse kan programmeres til at sende forskellige tastetryk / makroer, som man har brug for i spil. Mest oplagt er det nok i strategispil, men jeg bruger den til World of Warcraft, og føler mig handicappet uden. På den måde har jeg 24 af de funktioner jeg bruger mest i spillet, lige ved fingerspidserne, uden at skulle flytte hånden. De 12 af dem bruger jeg i kamp, hvor det kan være uhensigtsmæssigt lige at skulle kigge på tasterne.

Første gang man lægger fingrene på knapperne føles det ikke ligefrem naturligt, men efter overraskende kort tid ligger genvejene i fingrene, og jeg er helt overbevist om at det er hurtigere end hvis man kun brugte keyboardet.

Foruden de 24 ‘knapper’ er der to zoom-knapper, en ‘record’-knap så man kan optage genveje inde i spil, samt at den øverste del kan flyttes rundt på basen, hvilket fx kan bruges til at styre kameraet i strategispil.

For et par år siden blev jeg grebet af frygt for at min Commander skulle gå i stykker, hvorfor jeg fandt et andet eksemplar (i Tyskland) som jeg købte. Den har dog aldrig fejlet noget, så indtil videre har jeg reserveeksemplaret liggende i skuffen, HVIS nu …

En anden grund til at det er en møgsygdom, er at ingen kan se man er syg, og derfor kan man som migræniker opleve dårlig samvittighed over at fx skulle gå hjem fra arbejde, melde fra over for venner eller måtte sige til børnene at man er nødt til at sove midt på dagen. Det er jeg ved at være ude over, men vurderingen er der stadig hver gang.

Anyway, efter 10 år er jeg nu begyndt at føre en migrænedagbog, noget man får at vide ved første besøg hos lægen, at man skal gøre. Bedre sent end aldrig. Jeg fandt en god en hos Migræne-oplysning.dk, til at printe ud.

På mit arbejde har vi en ordning med en massør der kommer et par gange om måneden, og hun har foreslået at jeg prøver kranio-sakral terapi for min migræne, så fra marts skal jeg begynde på tre behandlinger der, så vidt jeg har forstået, risikerer at fremkalde flere tilfælde. Jeg lægger med andre ord min hjerne i hænderne på Klinikken Ved Ã…en.

Jeg krydser fingre. Fortsættelse følger, måske.

Inden for teknologi-genren kommer man ikke uden om So ein Ding med Nikolaj Sonne, der foruden at vide meget om diverse gadgets også har en fed måde at præsentere det hele på. Og jeg kan også godt lide at følge med i Mobil.nu, der fortæller om alle de forskellige mobiler der kommer frem. GearTV er ikke det samme uden Nikolaj Sonne, men er bestemt stadig værd at følge med i. The DogHouse lytter jeg kun til ca. hver anden gang, men der er nogle seriøse hardware-nørder derovre! Mest om computerhardware.

På humor-fronten har jeg uforlignelige Rytteriet fra DR, samt The Ricky Gervais Podcast.

Jeg lytter også til et par World of Warcraft podcasts, nemlig The Instance og WoW Insider Show, som begge indeholder tonsvis af nørdinformation om et spil jeg har spillet i over 5 år nu. Blizzards officielle BlizzCast går jeg heller ikke glip af.

Uden for kategori kommer Troldspejlet, som jeg dog nogen gange løber lidt hurtigt henover hvis der er for mange tegneserieanmeldelser.

Det var en rigtig god film, med gode skuespillere, en ikke alt for rosenrød fremstilling af frihedskæmperne og garanteret en masse historisk korrekte facts, hvis man går op i den slags, og kender noget til Norge under 2. verdenskrig, hvilket jeg absolut ikke gør. Fx studsede jeg over at den norske konge blev spillet af en dansker, men den detalje kunne min hustru heldigvis kaste lys over da jeg kom hjem – Haakon d. 7. der var konge under krigen, var oprindeligt den danske prins Carl. Så lærte jeg det.

En ting jeg rigtigt godt kunne lide ved den, var at den ikke led under ‘Bille August-effekten’, altså der hvor hver enkelt scene skal se så storslået og gennemkomponeret ud, at det stjæler fokus fra handling, replikker etc. Og der er endda ellers en del scener hvor en ringere instruktør ville have fundet det oplagt at gøre det hele lidt mere ’storslået’ i udtrykket, men det undgår de to norske instruktører heldigvis her.

Der er i øvrigt tale om en film fra 2008, som faktisk i øjeblikket kører på TV1000, så hvis du har den kanal så vil jeg anbefale at du kigger med der. Og ellers kommer den sikkert på dansk tv inden så længe. Jeg vil selvfølgelig helst anbefale at du går i biografen og ser den, men den går i øjeblikket kun i seks danske biografer, så chancen for at en af dem er i nærheden af dig, er nok ikke så stor.

Det er spændende arbejde, og en flok rare og søde ‘kolleger’ jeg har fået på den måde. Og som belønning får jeg lov at gå gratis i biografen så meget jeg vil, udover at jeg selvfølgelig får set de film jeg viser. I morgen skal jeg fx vise den norske frihedskæmperfilm Max Manus, som jeg nok ikke ville få set ellers.

Tidligere havde vi alle vores digitale fotos, dokumenter, vores musik etc. liggende på min pc, den jeg bruger til alt muligt andet, med den risiko det nu indebærer for fejlsletninger, harddisknedbrud, virus etc. Men for noget tid siden fik jeg endelig købt en NAS, og valget faldt på en QNAP TS-219P Turbo. Jeg valgte en model med plads til to diske, for muligheden for at køre RAID, altså med forøget sikkerhed. Alle data ligger på begge diske, så går den ene ned, har man stadig den anden som backup. Det er trods alt fotos og dokumenter fra mange år man har liggende.

Nu har jeg haft NAS’en kørende et par måneder og jeg er stadig meget tilfreds med den. Dens primære funktion er som sagt at opbevare vores data – sikkert, og så vi kan komme til dem hvor vi har brug for det. Og her mener jeg både inde i huset, uafhængigt af hvilken pc vi sidder på, men også udefra, da man også kan få adgang til data over internettet.

Nu har jeg ikke erfaringer med andre NAS, men QNAP’en virker meget gennemtænkt. Der er mulighed for at oprette forskellige shares (delte mapper) og brugere, så jeg kan give en gæst i huset adgang til fx vores musik, men ikke alle vores dokumenter. Eller hver bruger kan have sine egne dokumenter på et share, som andre brugere ikke kan se. Det fungerer smertefrit, når først man har bestemt sig for strukturen, og oprettet de nødvendige shares.

Der er en Download Station, med indbygget BitTorrent-klient, så serveren kan downloade filer for en via BitTorrent-netværket. Denne kan man sætte op til fx kun at køre om natten, så man ikke belaster båndbredden mens man surfer/spiller. NAS’en kommer ikke med en eDonkey-klient indbygget, men man kan installere såkaldte QPKG plugins på den, og her finder man MLDonkey, som hvis man kombinerer det med front-enden ’sancho’, fungerer rigtigt godt. Ikke at jeg har nogen anelse om hvad man skulle bruge hverken BitTorrent eller eDonkey-netværket til …

Der er en indbygget Multimedia Station, som jeg dog ikke har fået leget så meget med. Den giver mulighed for at se sine fotos og afspille sin musik via browseren, hvilket nok mest er smart når man har fjernadgang, fx er hos familien og gerne vil vise nogle fotos. Men standardinterfacet er ikke specielt imponerende, omend det dog fungerer.

Jeg havde en ide om at jeg ville bruge NAS’en som en iTunes-server, men det fungerer desværre meget kluntet. Det er jeg dog ret sikker på er iTunes skyld, ikke NAS’ens. Andre services jeg ikke har fået leget med endnu, mest fordi det ikke har været nødvendigt, er web server, FTP samt backup-funktion. Der er også mulighed for at koble overvågningskameraer til, det kunne jeg også godt tænke mig at prøve. Man kan koble en ekstern harddisk til, enten via eSATA eller USB. Derved kan man tage en ekstra backup af NAS’en, eller omvendt, tage backup fra den eksterne harddisk til NAS’en. Den kan også fungere som printserver, hvilket jeg desværre ikke får glæde af før vi får en ny printer.

Opsætning af serveren foregik meget simpelt, specielt fordi den understøtter UPnP, så jeg slap stort set for at rode med at åbne porte, udover det jeg ikke kunne lade være med at pille ved. Daglig administration af serveren foregår via et tilpas avanceret web-interface, så der skal ikke installeres noget software på ens pc.

Jeg kan klart anbefale denne NAS, naturligvis afhængigt af hvad ens primære behov er, men til de funktioner jeg har brug for, klarer den det hele uden problemer. Den virker meget gennemtænkt, og jeg er endnu ikke løbet ind i nogen problemer eller mangler. Godt køb!

Counter-Strike er en first-person-shooter, altså bliver man inddelt på to hold og skal kæmpe til sidste mand. Der er en håndfuld våben med forskellige styrker og svagheder at skyde hinanden med, og hvis banene er designet rigtigt, er der flere forskellige strategier for hvordan man bedst gør det. Banerne hedder typisk noget med Dust, Office eller Italy og involverer måske en bombe der skal disarmeres eller nogle gidsler der skal befries. Eller, sådan er Counter-Strike i min (gammelmands)verden …

I dag spiller man gerne baner der ligner noget fra Simpsons, eller bare består af streger og firkanter, hvor den største udfordring består i hvem der først vover at stikke hovedet ud bag den skudsikre glasrude, for så at få det pløkket af på laaaaang afstand. Eller man spiller de såkaldte deathrun-baner hvor det ene hold skal aktivere fælder som det andet skal prøve at undgå. Der er også surf-baner hvor man skal prøve at komme fra punkt A til B ved at glide hen over forskellige overflader, sørge for at hoppe på det helt rigtige tidspunkt og lande på den rigtige overflade. Og så kombinationer af ovenstående typer. Altså uden det store behov for at skyde nogen.

På den ene side synes jeg det er imponerende at Counter-Strike kan moddes så meget at det giver de muligheder, men på den anden, så synes jeg altså bedst om baner der rent faktisk ligner noget fra virkeligheden, og hvor modstanderne prøver at skyde dig, ikke få dig til at falde ned i lava eller få et fladt træ til at vælte ned over dig.

Jeg påstår ikke at det ikke kræver skills at gennemføre ovennævnte typer af baner, blot foretrækker denne gamle mand de klassiske baner, når han skal have tæv i Counter-Strike.

Men da jeg i sin tid reklamerede for mig selv på Jaiku, vil jeg nu gøre det samme for Twitter, hvor jeg selvfølgelig også kan følges: http://twitter.com/larsk

Hvis du hellere vil følge mig via FriendFeed, hvor stort set alt jeg laver online bliver registreret, så er det også muligt.

I hvert fald giver jeg lige NetEgo et skud mere, og forsøger at gøre det nemmere for mig selv ved at sætte fokus på “mig på nettet”. Altså hvad jeg laver på nettet, i bred forstand. Det kan stadig dække meget, men jeg tror jeg har en god ide om hvad det skal dække, så er det jo spændende om den røde tråd bliver synlig for andre end mig.

Tak til Jakob Skjerning og Project52 for inspirationen.

Men det bliver der altså ikke noget af i år. Grunden er åbenbart “økonomiske problemer og mangel på udstiller-interesse“. Jeg håber vi har messen - eller en tilsvarende - tilbage i 2009, jeg skal i hvert fald nok dukke op.

Kampen er i gang – i øjeblikket ligger både World of Warcraft (WoW) og Warhammer Online (WAR) på min pc, men på sigt er der uden tvivl kun plads til en af dem. WAR har fordelen af at være nyt og spændende, med friske ideer på flere områder, men WoW er ovre alle børnesygdomme og jeg har efterhånden investeret mange gode timer i det. Det vil tage lang tid før jeg når så langt i WAR som jeg er nået i WoW.

Jeg giver mig en periode på tre måneder før jeg skal bestemme hvilken af de to der får lov at blive liggende på harddisken, og hvilken der fremover må klare sig uden mine 100 kr. om måneden.

Jeg har aldrig spillet Warhammer som brætspil, og er i virkeligheden nok mere interesseret i Warhammer 40K-serien, men stadig har Warhammer-universet så meget tyngde at det kun kan blive interessant.

Nu er datoen for udgivelsen sat til 18. september, og heldigvis er flere af dem jeg spiller World of Warcraft med, også med på ideen om at give Warhammer Online en chance. Det er nemlig lige præcis det der skal til for at afgøre om Warhammer Online blive en succes for mig, eller om jeg fortsætter med World of Warcraft – spillet kan være nok så godt, men hvis resten af slænget bliver i World of Warcraft – så gør jeg også.

Her inden spillet er på gaden, er min forventning at jeg kommer til at spille Warhammer Online 2-3 måneder, og så vender tilbage til World of Warcraft. Næste udvidelse til World of Warcraft kommer efter alt at dømme senere på året, og den er som sagt forudbestilt.

I Warhammer Online overvejer jeg at spille en high elf (dvs på Order-siden) af klassen ‘Shadow Warrior’, men igen kommer det meget an på hvad mine venner er med på.

Skriv gerne en kommentar hvis du også har tænkt dig at spille Warhammer Online, samt hvilken side/race/class du overvejer.

Jeg kan forstå at bøgerne - selvfølgelig - skal filmatiseres, endda med danske Niels Arden Oplev som instruktør og jeg fandt dette billede af de to skuespillere der skal spille henholdsvis Salander og Blomkvist. De passer meget godt med det billede jeg havde dannet mig af dem, så det skal nok blive godt. Desværre må vi vente til foråret 2009 med at se den første film.

Det endte med en 22-tommers widescreen fra LG Electronics (L227WT-PF) som selvfølgelig er i widescreen (16:10). Og naturligvis fladskærm, hvilket jeg heller ikke har haft før. Jeg kan godt mærke at jeg lige skulle vænne mig til det anderledes format, og ikke mindst den helt anden kontrast og farverighed som mine spil pludselig har fået, men her efter en uges brug er jeg 100 % tilfreds med mit køb. Jeg har slået mig til tåls med en max-opløsning på 1680 x 1050, som vist er standarden for de fleste widescreenmonitors for tiden. Alternativt skulle jeg have gået efter den større 1920 x 1200, men så skulle jeg også have haft en del flere slanter på bordet, og så var jeg tvunget til at gå efter en 24-tommers, hvilket havde været en kende voldsomt på mit skrivebord.

Skærmen er fundet hos ComputerCity til 2.399 kr.

Vi havde nogle dejlige dage med masser af oplevelser og indtryk, og desværre en smule regn. Jonas og Anders, der er næsten jævnaldrende, styrede showet fra vi mødtes i Kastrup lufthavn, og der var fuld knald på dem lige til vi var hjemme igen. De to hygger sig SÃ… godt sammen, ligesom resten af familierne nu gjorde. Torsdag eftermiddag fandt vi lidt tid til at tage toget ind til Paris, hvor vi stod af ved Triumfbuen og gik via Concordepladsen til Louvre, hvorefter vi fandt en lille restaurant inden turen gik tilbage til hotellet.

Jeg fik naturligvis taget en masse billeder som jeg, ganske som jeg plejer, har lagt på Flickr.

Alt i alt en rigtig skæg nat (vi var færdige kl. 3), med masser af god humor som for langt den største del stadig holder i dag. Der var meget af showet jeg kunne huske, men der var bestemt også mange ting jeg ikke kunne. Som fx. der hvor tidligere zoo-direktør Bent Jørgensen fortæller om flagermus, seancen hvor Søren Gericke viser hvordan man laver en rigtig souffle, og 80′er-musikvideoen med sangen “En stor familie” hvor familierne Heick, Belli og Lille-Palle optræder.
Salen var med hele vejen, hvilket bestemt var med til at gøre det til en rigtig god oplevelse. Det er ikke ufortjent at Wikke og Rasmussen står som nogle af dansk tv-underholdnings store forbilleder.

• “Så blev det jul igen”
  Spændende reportage fra vores dejlige jul i det jyske
• “Nytår 2.0″
  Billedrig og meget “web 2.0″ indlæg om vores nytårsaften, fejret hjemme sammen med Henrik & Trine og Rikke & Keld. Desuden havde vi direkte videolink via Skype til Horsens hvor Jens & Metteline og Morten & Kathrine festede. Alle vores børn var naturligvis også med. Se istedet Mariannes indlæg.
• “Portal – fængslende puzzle”
  Indlæg om spillet “Portal” som jeg for længst har gennemført. Det fortjente bestemt et indlæg, for det var klart sidste år spil for mig.
• “Endelig ny mobiltelefon”
  Så fik jeg endelig købt ny mobiltelefon, en lækker HTC TyTN II, som kan det hele. Jeg er stadig ved at tilpasse den mit behov, men indtil videre er jeg 100% tilfreds med købet.

Og så har jeg slet ikke nævnt alle de småindlæg jeg ville have skrevet om forskellige besøg hos familie og venner i Jylland, biograffilm jeg har set og meget mere. Ærgeligt ærgeligt. Nå, på tide at skue fremad …

Fredag aften, da ungerne var lagt i seng, var jeg en tur i biografen for at se “Det Gyldne Kompas”. Jeg kendte ikke på forhånd noget til historien, men har hørt flere tale positivt om bøgerne, så jeg tænkte jeg ville give den en chance. Og jeg blev bestemt positivt overrasket.

Det virker som et meget komplekst univers man begiver sig ind i i filmen. Der er styr på detaljerne i det parallelle univers filmen foregår i, hvilket jeg gætter på, må være bøgernes fortjeneste. Man fornemmer at det er et gennemarbejdet materiale man har med at gøre, og jeg fik i hvert fald lyst til at vide mere om universet.

Historien træder måske en lille smule i baggrunden, fordi vi skal introduceres for en masse personer, dyr, hekse, steder, organisationer etc. Alle med hver deres helt egen historie, som bestemt også er spændende i sig selv, men det er næsten til at blive helt forpustet af. Det kunne også være spændende at høre lidt mere om hvad det her ’støv’ som hele filmen drejer om, egentlig er for en størrelse, men det kommer der forhåbentligt mere om i 2′eren og 3′eren. Ovennævnte kritik er i øvrigt ikke noget større problem, og det er vist noget alle film der er del af en serie, må igennem. Vi skal jo have tingene præsenteret, og det er altså nemmere at gøre over 20-30 sider i en bog, end på film hvor hvert minut helst skal være fremadskridende.

Jeg er sikker på at for en person der har læst bøgerne, er der nok for få personer, for korte beskrivelser etc. i bogen. Hvis universet er så komplekst som jeg gætter på det er, så har der sikkert ikke været plads til det hele i filmen. Lidt som udeladelsen af Tom Bombadil i Ringenes Herre-filmene. Men det er jo af gode grunde ikke noget jeg har lagt mærke til, og jeg synes sagtens filmen kan stå som den gør nu.

Jeg er bange for at jeg ikke får læst bøgerne lige med det første, selvom jeg bestemt har lyst til det, så jeg håber meget at de får lov at lave begge efterfølgere. Og gerne hurtigst muligt. Lige nu ser det dog ikke ud til at vi får 2′eren, “Skyggernes Kniv”, før 2009.