Battlefield-serien er jo efterhånden gammel, og jeg har gode minder om de gamle Battlefield 1942, Desert Combat og til dels også Battlefield 2142. Det seneste jeg har spillet i den serie er dog det gratis Battlefield Heroes, der nu også er ret skægt.

Men Bad Company 2 blev indkøbt, og nu er jagten så gået ind på flere kills, flere point, bedre våben, højere rank og naturligvis andre spilleres ‘dog tags’, der gives for hvert knife kill man laver.
Indtil videre er jeg ret godt fanget, og der er i høj grad tale om at man liiiige skal have én runde mere … og så var det midnat igen. Det har endda for tiden taget fokus fra det der andet onlinespil jeg ellers har brugt en del timer på.

En fed ting ved Battlefield-serien er at man har mulighed for online-statistik, så skulle du have lyst til at tjekke min kill/death-ratio ud eller se hvor mange headshots jeg har lavet med en Type 88 Sniper, så kan det ses her. Min rank og dermed mine stats, er naturligvis ikke nær så imponerende som de to andre (pt. rank 30 og rank 50) jeg kender der spiller det, men mindre kan også gøre det.

Screenshots kan ses på Steam.

Efterfølgende fandt jeg så ud af at spillet også er kommet til Nintendo DS, og heldigvis ejer Jonas på 7 jo sådan en. Det er ikke en ren kopi af pc-versionen, men i stedet en række missioner der foregår sideløbende med historien fra pc-udgaven. Det vil sige det er den samme overordnede historie i begge spil, og første mission foregår da også samme sted, men ikke på samme tid, i de to spil. Det er dog mest en undskyldning for at lave nogle missioner der er lidt mere egnede til DS’en, og det er også helt ok. Det er første gang jeg prøver en shooter på en DS, og det fungerer fint, efter lidt tilvænning, men det bliver hurtigt lidt krampagtigt at sidde og styre med sådan en stylus. Der har pc’en en kæmpe fordel med musen.
I nogle af de 16 missioner styrer man en helikopter, en speedbåd (eller rettere, en kanon på en speedbåd) eller et kampfly, og det fungerer også fint, selvom styringen igen er en anelse tung.
Fjenderne, og til dels ens computerstyrede kammerater, er ikke videre intelligente, og stiller sig gerne to meter ved siden af et godt dække, så de bedre kan blive ramt. Det er dog ikke noget der generer voldsomt, og spillet kan blive svært nok alligevel, specielt hvis man spiller på en af de højere sværhedsgrader.

Det var som sagt første gang jeg prøvede en shooter på Nintendo DS, og selvom det ikke var så godt som på pc’en, så var det alligevel en bedre oplevelse end jeg havde regnet med. Der er i øvrigt også en ret imponerende multiplayer-del i DS-udgaven, både så man kan spille med andre i netværk, men også på internettet. Og det fungerer faktisk rigtigt godt.

Tiden vil vise om jeg får logget lidt mere på multiplayer-delen på min pc, men lysten er der i hvert fald, det er nok mere et spørgsmål om at have tid til det hele.

Kort fortalt er Portal et puzzle-spil, hvor man skal slippe igennem en række baner og undgå diverse fælder undervejs. Til hjælp har man en portal-pistol der skyder med en orange eller en blå portal der så er forbundne. Går man ind i den ene, kommer man ud af den anden. Simpelt, og alligevel pænt avanceret, særligt i de senere baner. Historien i spillet er at man skal hjælpe supercomputeren GLaDOS med at udføre nogle tests, der bliver mere og mere dødbringende for spilleren, hvilket dog ikke rigtigt bekymrer GLaDOS, snarere tværtimod. Samtidig prøver man at slippe ud af testområdet, hvilket GLaDOS ikke synes er nogen god ide.

Eneste anke jeg havde til spillet, var at det var for kort.

Men nu skal jeg heldigvis ikke vente ret meget længere før Portal 2 udkommer. Godt nok har de lige rykket udgivelsesdatoen til midten af april 2011, men heldigvis er de flittige med at lægge små videoklip og trailers ud på nettet, så man kan følge med i hvad man har at glæde sig til. Her den første teaser der kom ud.

Klik her for at se den indsatte video.

Se mange flere klip på den officielle hjemmeside.

Portal kan købes som download via Steam til både PC og de der Macs, og koster 112 kr. Jeg kan ikke anbefale det nok, specielt ikke til den pris. Der er co-op i 2′eren – ses vi?

Når folk ser mit skrivebord hvor min pc står, bemærker de næsten altid den mærkelige ‘mus’ jeg har liggende på venstre side af mit keyboard. Den er stor, aparte og fyldt med knapper. Det er et stykke hardware som Microsoft lavede i deres SideWinder-serie omkring år 2000, men som de desværre stoppede med at lave i 2003: Microsoft SideWinder Strategic Commander.

Kort fortalt er der seks knapper, der hver har tre shift-knapper tilknyttet, hvilket giver 24 ‘knapper’. Disse kan programmeres til at sende forskellige tastetryk / makroer, som man har brug for i spil. Mest oplagt er det nok i strategispil, men jeg bruger den til World of Warcraft, og føler mig handicappet uden. På den måde har jeg 24 af de funktioner jeg bruger mest i spillet, lige ved fingerspidserne, uden at skulle flytte hånden. De 12 af dem bruger jeg i kamp, hvor det kan være uhensigtsmæssigt lige at skulle kigge på tasterne.

Første gang man lægger fingrene på knapperne føles det ikke ligefrem naturligt, men efter overraskende kort tid ligger genvejene i fingrene, og jeg er helt overbevist om at det er hurtigere end hvis man kun brugte keyboardet.

Foruden de 24 ‘knapper’ er der to zoom-knapper, en ‘record’-knap så man kan optage genveje inde i spil, samt at den øverste del kan flyttes rundt på basen, hvilket fx kan bruges til at styre kameraet i strategispil.

For et par år siden blev jeg grebet af frygt for at min Commander skulle gå i stykker, hvorfor jeg fandt et andet eksemplar (i Tyskland) som jeg købte. Den har dog aldrig fejlet noget, så indtil videre har jeg reserveeksemplaret liggende i skuffen, HVIS nu …

Inden for teknologi-genren kommer man ikke uden om So ein Ding med Nikolaj Sonne, der foruden at vide meget om diverse gadgets også har en fed måde at præsentere det hele på. Og jeg kan også godt lide at følge med i Mobil.nu, der fortæller om alle de forskellige mobiler der kommer frem. GearTV er ikke det samme uden Nikolaj Sonne, men er bestemt stadig værd at følge med i. The DogHouse lytter jeg kun til ca. hver anden gang, men der er nogle seriøse hardware-nørder derovre! Mest om computerhardware.

På humor-fronten har jeg uforlignelige Rytteriet fra DR, samt The Ricky Gervais Podcast.

Jeg lytter også til et par World of Warcraft podcasts, nemlig The Instance og WoW Insider Show, som begge indeholder tonsvis af nørdinformation om et spil jeg har spillet i over 5 år nu. Blizzards officielle BlizzCast går jeg heller ikke glip af.

Uden for kategori kommer Troldspejlet, som jeg dog nogen gange løber lidt hurtigt henover hvis der er for mange tegneserieanmeldelser.

Counter-Strike er en first-person-shooter, altså bliver man inddelt på to hold og skal kæmpe til sidste mand. Der er en håndfuld våben med forskellige styrker og svagheder at skyde hinanden med, og hvis banene er designet rigtigt, er der flere forskellige strategier for hvordan man bedst gør det. Banerne hedder typisk noget med Dust, Office eller Italy og involverer måske en bombe der skal disarmeres eller nogle gidsler der skal befries. Eller, sådan er Counter-Strike i min (gammelmands)verden …

I dag spiller man gerne baner der ligner noget fra Simpsons, eller bare består af streger og firkanter, hvor den største udfordring består i hvem der først vover at stikke hovedet ud bag den skudsikre glasrude, for så at få det pløkket af på laaaaang afstand. Eller man spiller de såkaldte deathrun-baner hvor det ene hold skal aktivere fælder som det andet skal prøve at undgå. Der er også surf-baner hvor man skal prøve at komme fra punkt A til B ved at glide hen over forskellige overflader, sørge for at hoppe på det helt rigtige tidspunkt og lande på den rigtige overflade. Og så kombinationer af ovenstående typer. Altså uden det store behov for at skyde nogen.

På den ene side synes jeg det er imponerende at Counter-Strike kan moddes så meget at det giver de muligheder, men på den anden, så synes jeg altså bedst om baner der rent faktisk ligner noget fra virkeligheden, og hvor modstanderne prøver at skyde dig, ikke få dig til at falde ned i lava eller få et fladt træ til at vælte ned over dig.

Jeg påstår ikke at det ikke kræver skills at gennemføre ovennævnte typer af baner, blot foretrækker denne gamle mand de klassiske baner, når han skal have tæv i Counter-Strike.

Men det bliver der altså ikke noget af i år. Grunden er åbenbart “økonomiske problemer og mangel på udstiller-interesse“. Jeg håber vi har messen - eller en tilsvarende - tilbage i 2009, jeg skal i hvert fald nok dukke op.

Kampen er i gang – i øjeblikket ligger både World of Warcraft (WoW) og Warhammer Online (WAR) på min pc, men på sigt er der uden tvivl kun plads til en af dem. WAR har fordelen af at være nyt og spændende, med friske ideer på flere områder, men WoW er ovre alle børnesygdomme og jeg har efterhånden investeret mange gode timer i det. Det vil tage lang tid før jeg når så langt i WAR som jeg er nået i WoW.

Jeg giver mig en periode på tre måneder før jeg skal bestemme hvilken af de to der får lov at blive liggende på harddisken, og hvilken der fremover må klare sig uden mine 100 kr. om måneden.

Jeg har aldrig spillet Warhammer som brætspil, og er i virkeligheden nok mere interesseret i Warhammer 40K-serien, men stadig har Warhammer-universet så meget tyngde at det kun kan blive interessant.

Nu er datoen for udgivelsen sat til 18. september, og heldigvis er flere af dem jeg spiller World of Warcraft med, også med på ideen om at give Warhammer Online en chance. Det er nemlig lige præcis det der skal til for at afgøre om Warhammer Online blive en succes for mig, eller om jeg fortsætter med World of Warcraft – spillet kan være nok så godt, men hvis resten af slænget bliver i World of Warcraft – så gør jeg også.

Her inden spillet er på gaden, er min forventning at jeg kommer til at spille Warhammer Online 2-3 måneder, og så vender tilbage til World of Warcraft. Næste udvidelse til World of Warcraft kommer efter alt at dømme senere på året, og den er som sagt forudbestilt.

I Warhammer Online overvejer jeg at spille en high elf (dvs på Order-siden) af klassen ‘Shadow Warrior’, men igen kommer det meget an på hvad mine venner er med på.

Skriv gerne en kommentar hvis du også har tænkt dig at spille Warhammer Online, samt hvilken side/race/class du overvejer.

Vi fik bl.a. prøvet:

• Warhawk (PS3) – rigtigt fedt krigsspil, i stil med Battlefield 2. Udelukkende online eller splitscreen.
• Halo 3 (Xbox 360) – prøvede kun multiplayerdelen som virker helt ok, dog er det nok singleplayerdelen der trækker mest.
• Calling All Cars (PS3) – sjovt lille spil hvor man skal samle forbrydere op og køre dem til fængslet – fungerer også godt med splitscreen.
• Fifa 08 (Xbox 360 og PS3) – det klassiske fodboldspil i nye smukke klæder. Flottest på Xboxen. Og jeg er SÃ… dårlig til det.
• Project Gotham Racing 3 (Xbox 360) – solidt bilspil.
• Motorstorm (PS3) – fedt bilspil på baner fyldt med mudder og klipper. Superflot. Måske lidt ensformigt?
• Ninja Gaiden Sigma (PS3) – blodigt ninjaspil, kun singleplayer, så vi prøvede det ikke så meget.

Vi kiggede også på demoen til Heavenly Sword og Ratchet and Clank: Tools of Destruction, som begge så rigtigt flotte ud, specielt den sidste. Jeg har helt sikkert glemt nogle af dem vi prøvede, men ovenstående gjorde åbenbart det største indtryk.
Hyggelig og sjov aften, forhåbentligt ikke den sidste af sin slags. Hvem ved, måske vi skal have en Nintendo Wii med næste gang …

Læs mere om messen på den officielle hjemmeside, og køb billet på BILLETnet.

Tabula Rasa (betyder “blank tavle” som enhver lærd bibliotekar ved) er navnet på et kommende MMORPG (onlinerollespil), udviklet af Richard Garriott, manden bag bl.a. Ultima Online. Spillet udkommer vist op mod jul, men jeg er kommet med i den åbne beta og har indtil videre fået et rigtigt godt indtryk. Kort fortalt er det WoW i et science-fiction miljø. Det er ret let at gå til, specielt for WoW-spillere, men virker samtidig så komplekst at der helt sikkert er mange timers underholdning og gode udfordringer i det.

Det er naturligvis gratis at være med i betaen, så jeg vil i hvert fald give det en chance - når jeg altså ikke lige spiller WoW…

Jeg kom med i betaen via GameSpot, men det er vist også muligt at komme med ved at registrere sig på NCsofts egen hjemmeside.

Men anyway, det er et udpræget gamer-keyboard, med en hel del cool features. Der er f.eks. et justerbart blåt lys under tasterne så man kan bruge det med lyset slukket. Godt til stemningsfulde spil som F.E.A.R. og Half-Life 2. Så har det 18 programmerbare genvejstaster i venstre side, som jeg helt sikkert nok skal få brugt flittigt i f.eks. World of Warcraft. Men den mest iøjnefaldende feature er et lille display i toppen af skærmen som kan bruges til at vise alverdens små oplysninger. Lige fra processorbelastning, klokken, et nedtællingsur, hvad man hører i Media Player, en e-mail notifikation og forskellige informationer fra spil, så som hvor meget liv og ammo man har tilbage. Man kan naturligvis også betjene Media Player fra den, samt skrue op og ned for lyden.

Jeg har ikke fået brugt det så meget endnu, men indtil videre er jeg meget positiv. Det har nogle gode taster, et lækkert feel og så laver Logitech jo bare nogle af de bedste mus og keyboards på markedet. Jeg har i forvejen en MX-1000 mus som jeg er meget tilfreds med. Jeg skriver igen når jeg har gjort mig lidt flere erfaringer med det.

Så er der et par nye feeds til folket. Eller, der er faktisk kun ét nyt feed, det andet er bare en modificeret udgave af det gamle sitefeed – nu med geotags.

Det første er et screenshot-feed. Når jeg spiller computer har jeg altid programmet Xfire kørende. Det tillader at jeg kan chatte med venner og bekendte som også spiller, fører statistik over hvor meget jeg spiller, etc. Men det har også en indbygget screenshot-funktion som jeg er begyndt at bruge en del. Og det har jeg så lavet om til et rss-feed med Feed43. Så hvis du har lyst til at følge med i hvilke screenshots jeg får taget, så snup dette feed. Der er også link til feedet i bunden af denne side.

Det andet feed er som sagt en modificeret udgave af mit normale sitefeed. Jeg er bare begyndt at tilføje geotags, altså geografiske oplysninger i hvert indlæg, så hvis jeg omtaler noget der hører til et bestemt geografisk sted, og det gør det jo som regel, kan man se stedet på et kort. Det er en lidt anden måde at se mine indlæg på. Prøv det hos Google Maps. Du finder feedet her og via link i bunden.

Men hvis der er noget advokater er gode til, så er det at bluffe, og torsdag aften faldt hammeren. Der var ikke flere ord at gemme sig bag, det var tid til at lade våbnene tale. Der blev gået til den fra starten med sejre til begge hold, men snart viste tallene dog en overvægt af sejre til administrationsholdet. Retfærdigvis skal det siges at juristholdet var en mand i undertal, da de havde mistet deres holdkaptajn til arbejde tidligere på dagen. Han havde dog aldrig prøvet spillet(!), så han var nok ikke det store tab.

Da aftenen var omme var alle enige om at det var en succes der skulle gentages, så vi satser på et arrangement igen om en måneds tid.

Rart at vide at min forudgående træning ikke havde været forgæves, Jeg synes selv min præstation var godkendt, og jeg havde som regel flere ‘kills’ end ‘deaths’ hvilket plejer at være en god indikator.

Se billeder fra eventen her.

Hvis du har lyst til at være med, så hop på Steam, og find mig under brugernavnet ‘LarsK’.

Så er udvidelsen til World of Warcraft hentet, installeret og afprøvet kort. Her mandag aften kl. 00:01 har jeg været ovre i vores lokale GAME-butik i City 2 og hente mit forudbestilte eksemplar. De holdt midnatsåbent for at vi hungrende WoW-spillere (ca. 100 af slagsen) så hurtigt som muligt kunne få vores næste fix – adgang til området Outlands, level 70 etc. Tak til dem for det gode initiativ! Udgivelsesdatoen 16. januar har kun været fastlagt en måneds tid eller deromkring, men det ER da heldigt at den lige rammer ned i netop den periode hvor jeg alligevel går hjemme på barsel, så tak til Blizzard for det!

Jeg var så heldig at få “The Burning Crusade” som udvidelsen hedder, i en speciel “Collector’s Edition” med en masse goodies, bl.a. en “making of” DVD, en WoW-musemåtte, en bog med koncept-art og det mest seje, et pet til at have med sig rundt i spillet. Desværre viste det sig at netop denne feature er forsinket, så det varer nok en uges tid før jeg kan vise mig med min nye Netherwhelp.

Det er naturligvis begrænset hvad man kan nå på et par timer, men jeg fik da løst de første simple quests, prøvet kræfter mod forskellige af de nye mobs og naturligvis døde jeg også et par gange. Det ser bestemt lovende ud! Jeg tog lige et screenshot af mig selv stående uden for den første horde-by man kommer til, Thrallmar.

En lidt mere detaljeret anmeldelse af The Burning Crusade må komme senere, nu er det vist sengetid.

Flere billeder fra City 2

Et af de helt store tilløbsstykker var naturligvis PlayStation 3 som man kunne få lov at prøve. Det var dog “kun” 6 stk. af den lille boks til messen så man fik lov at stå i kø før man kunne prøve. Men det var bestemt ventetiden værd og vi fik både lov at prøve spillene “Motor Storm”, “Lair” og et halvfærdigt, men meget imponerende bilspil, “Ridge Racer 7″.Vi fik også et lille kig på den nye Nintendo-konsol “Wii”. Det var en ret stor stand, hvilket også kom af at controlleren til Wii kan bruges på mange måder, og de spil vi så alle krævede en eller anden form for fysisk aktivitet. Der var boksespil, tennisspil, baseballspil, ja sågar bowling kan man spille med sin Wii. Man bevæger så controlleren som man ville bevæge hænderne i den sport og spillet reagerer så derefter. Det så meget underholdende ud.

En af de mere interessante ting vi oplevede var på danske IO Interactives stand (dem med Hitman) hvor vi fik et kig på deres kommende spil “Kane & Lynch: Dead Men”. Det så rigtigt spændende ud. Desværre er det vist planen, indtil videre i hvert fald, at det kun skal udkomme til Xbox 360.

Der var også en prisoverrækkelse som vi også overværede. Frank Hvam var konferencier og han var naturligvis rigtig underholdende. Hitman løb med en pris eller to, det samme gjorde bl.a. spilsitet Daily Rush og H.C. Andersen-spillet “Prinsessen og Fyrtøjet” (eller “Prinsen og Fyrtårnet” som ham der overrakte prisen kaldte det mindst fire gange). Jakob Stegelmann fik også en pris for sit store arbejde med at udbrede kendskaben til computerspil.

På Microsofts stand var der opstillet en 8-10 pc’ere med Windows Vista, så den kunne man også lige få et nærmere kig på. De havde dog valgt at smide et par spil på, bl.a. “Flight Simulator X”, som maskinen slet ikke kunne trække, så det var ikke lige den bedste reklame. Flere steder kunne man få lov at spille mod kendisser fra spilverdenen, f.eks. kunne man to steder få tæsk i Counter-Strike af nogen af verdens bedste kvindelige spillere. Det nåede vi dog desværre ikke.

Jeg fik taget et par billeder som jeg har lagt på Flickr.

Iron Maiden koncert: A Matter of Life and Death Tour

…som foregår i Gigantium i Aalborg d. 9. november. Jeg skal afsted med min kammerat Martin fra Silkeborg. Jeg har aldrig set Iron Maiden live, og har sandt at sige heller aldrig lyttet så meget til deres musik. Men jeg har haft plakaterne hængende på mit ungdomsværelse, gået med t-shirten og da også haft en enkelt LP med dem. Det er starten på deres europaturné så der skal nok blive godt gang i den.

D3 Expo - Danish Electronic Entertainment Expo

…foregår i Øksnehallen d. 18. og 19. november. Nikolaj og jeg tager afsted om lørdagen og skal se på nye spil, spillemaskiner, gadgets, boothbabes(?) og meget andet godt fra den elektroniske verden. 

Carsten Bang show: Har satan en fætter?

…som jeg skal ind og se sammen med Nikolaj d. 7. december på Falconer Scenen på Frederiksberg. Carsten Bang ligger helt i toppen af dansk stand-up så det skal nok blive rigtigt skægt. Jeg har set ham live en enkelt gang, som en del af showet “De 5 på flugt”, hvor han var klart den sjoveste. Så et helt show med ham kan kun blive i topklasse.