Hjem for Lars Kristensen,
Bibliotekar Extraordinaire
NetEgo / LK
Hjemmeside for Lars Kristensen
Infrekvente opdateringer, nørderier og - hvis der er plads - lidt om familien.
Battlefield: Bad Company 2
Så blev man lige lokket til at prøve endnu en shooter. Denne gang Battlefield: Bad Company 2.
Battlefield-serien er jo efterhånden gammel, og jeg har gode minder om de gamle Battlefield 1942, Desert Combat og til dels også Battlefield 2142. Det seneste jeg har spillet i den serie er dog det gratis Battlefield Heroes, der nu også er ret skægt.
Men Bad Company 2 blev indkøbt, og nu er jagten så gået ind på flere kills, flere point, bedre våben, højere rank og naturligvis andre spilleres ‘dog tags’, der gives for hvert knife kill man laver.
Indtil videre er jeg ret godt fanget, og der er i høj grad tale om at man liiiige skal have én runde mere … og så var det midnat igen. Det har endda for tiden taget fokus fra det der andet onlinespil jeg ellers har brugt en del timer på.
En fed ting ved Battlefield-serien er at man har mulighed for online-statistik, så skulle du have lyst til at tjekke min kill/death-ratio ud eller se hvor mange headshots jeg har lavet med en Type 88 Sniper, så kan det ses her. Min rank og dermed mine stats, er naturligvis ikke nær så imponerende som de to andre (pt. rank 30 og rank 50) jeg kender der spiller det, men mindre kan også gøre det.
Screenshots kan ses på Steam.
Call of Duty: Black Ops x2
I julegave var jeg så heldig at få spillet “Call of Duty: Black Ops” til pc. Forgængeren “Modern Warfare 2″ er et af nyere tids bedste shootere, så jeg så frem til det nyeste skud på Call of Duty-stammen. Og jeg blev ikke skuffet, selvom jeg bedre kunne lide historien i MW2. Der er nogle fede scenarier undervejs, og skal man klage over noget, så er det at single player-delen er lidt for kort. Der er dog en meget gennemført online-del, som jeg slet ikke har fået gjort nok ved endnu. Jeg installerede det 25. december, og ifølge min statistik på Steam, havde jeg gennemført det 2. januar. Men som man også kan se, er der stadig masser af achievements at gå efter.
Efterfølgende fandt jeg så ud af at spillet også er kommet til Nintendo DS, og heldigvis ejer Jonas på 7 jo sådan en. Det er ikke en ren kopi af pc-versionen, men i stedet en række missioner der foregår sideløbende med historien fra pc-udgaven. Det vil sige det er den samme overordnede historie i begge spil, og første mission foregår da også samme sted, men ikke på samme tid, i de to spil. Det er dog mest en undskyldning for at lave nogle missioner der er lidt mere egnede til DS’en, og det er også helt ok. Det er første gang jeg prøver en shooter på en DS, og det fungerer fint, efter lidt tilvænning, men det bliver hurtigt lidt krampagtigt at sidde og styre med sådan en stylus. Der har pc’en en kæmpe fordel med musen.
I nogle af de 16 missioner styrer man en helikopter, en speedbåd (eller rettere, en kanon på en speedbåd) eller et kampfly, og det fungerer også fint, selvom styringen igen er en anelse tung.
Fjenderne, og til dels ens computerstyrede kammerater, er ikke videre intelligente, og stiller sig gerne to meter ved siden af et godt dække, så de bedre kan blive ramt. Det er dog ikke noget der generer voldsomt, og spillet kan blive svært nok alligevel, specielt hvis man spiller på en af de højere sværhedsgrader.
Det var som sagt første gang jeg prøvede en shooter på Nintendo DS, og selvom det ikke var så godt som på pc’en, så var det alligevel en bedre oplevelse end jeg havde regnet med. Der er i øvrigt også en ret imponerende multiplayer-del i DS-udgaven, både så man kan spille med andre i netværk, men også på internettet. Og det fungerer faktisk rigtigt godt.
Tiden vil vise om jeg får logget lidt mere på multiplayer-delen på min pc, men lysten er der i hvert fald, det er nok mere et spørgsmål om at have tid til det hele.
Mens vi venter på GLaDOS
Et af de bedste spil jeg har spillet i nyere tid, er Portal fra Valve. Omend der ikke var så mange timer i det, så var det udfordrende på en anden måde end de fleste andre spil hvor man, trods variationer, kender formatet fra lignende spil.
Kort fortalt er Portal et puzzle-spil, hvor man skal slippe igennem en række baner og undgå diverse fælder undervejs. Til hjælp har man en portal-pistol der skyder med en orange eller en blå portal der så er forbundne. Går man ind i den ene, kommer man ud af den anden. Simpelt, og alligevel pænt avanceret, særligt i de senere baner. Historien i spillet er at man skal hjælpe supercomputeren GLaDOS med at udføre nogle tests, der bliver mere og mere dødbringende for spilleren, hvilket dog ikke rigtigt bekymrer GLaDOS, snarere tværtimod. Samtidig prøver man at slippe ud af testområdet, hvilket GLaDOS ikke synes er nogen god ide.
Eneste anke jeg havde til spillet, var at det var for kort.
Men nu skal jeg heldigvis ikke vente ret meget længere før Portal 2 udkommer. Godt nok har de lige rykket udgivelsesdatoen til midten af april 2011, men heldigvis er de flittige med at lægge små videoklip og trailers ud på nettet, så man kan følge med i hvad man har at glæde sig til. Her den første teaser der kom ud.
Se mange flere klip på den officielle hjemmeside.
Portal kan købes som download via Steam til både PC og de der Macs, og koster 112 kr. Jeg kan ikke anbefale det nok, specielt ikke til den pris. Der er co-op i 2′eren – ses vi?
Gaming gear: Strategic Commander
Nørdfaktor: Høj
Når folk ser mit skrivebord hvor min pc står, bemærker de næsten altid den mærkelige ‘mus’ jeg har liggende på venstre side af mit keyboard. Den er stor, aparte og fyldt med knapper. Det er et stykke hardware som Microsoft lavede i deres SideWinder-serie omkring år 2000, men som de desværre stoppede med at lave i 2003: Microsoft SideWinder Strategic Commander.
Kort fortalt er der seks knapper, der hver har tre shift-knapper tilknyttet, hvilket giver 24 ‘knapper’. Disse kan programmeres til at sende forskellige tastetryk / makroer, som man har brug for i spil. Mest oplagt er det nok i strategispil, men jeg bruger den til World of Warcraft, og føler mig handicappet uden. På den måde har jeg 24 af de funktioner jeg bruger mest i spillet, lige ved fingerspidserne, uden at skulle flytte hånden. De 12 af dem bruger jeg i kamp, hvor det kan være uhensigtsmæssigt lige at skulle kigge på tasterne.
Første gang man lægger fingrene på knapperne føles det ikke ligefrem naturligt, men efter overraskende kort tid ligger genvejene i fingrene, og jeg er helt overbevist om at det er hurtigere end hvis man kun brugte keyboardet.
Foruden de 24 ‘knapper’ er der to zoom-knapper, en ‘record’-knap så man kan optage genveje inde i spil, samt at den øverste del kan flyttes rundt på basen, hvilket fx kan bruges til at styre kameraet i strategispil.
For et par år siden blev jeg grebet af frygt for at min Commander skulle gå i stykker, hvorfor jeg fandt et andet eksemplar (i Tyskland) som jeg købte. Den har dog aldrig fejlet noget, så indtil videre har jeg reserveeksemplaret liggende i skuffen, HVIS nu …
Mine podcasts
Til og fra arbejde har jeg som regel hovedtelefoner i ørerne, og oftest hører (eller ser) jeg forskellige podcasts. Her kommer min liste over favoritter, til inspiration:
Inden for teknologi-genren kommer man ikke uden om So ein Ding med Nikolaj Sonne, der foruden at vide meget om diverse gadgets også har en fed måde at præsentere det hele på. Og jeg kan også godt lide at følge med i Mobil.nu, der fortæller om alle de forskellige mobiler der kommer frem. GearTV er ikke det samme uden Nikolaj Sonne, men er bestemt stadig værd at følge med i. The DogHouse lytter jeg kun til ca. hver anden gang, men der er nogle seriøse hardware-nørder derovre! Mest om computerhardware.
På humor-fronten har jeg uforlignelige Rytteriet fra DR, samt The Ricky Gervais Podcast.
Jeg lytter også til et par World of Warcraft podcasts, nemlig The Instance og WoW Insider Show, som begge indeholder tonsvis af nørdinformation om et spil jeg har spillet i over 5 år nu. Blizzards officielle BlizzCast går jeg heller ikke glip af.
Uden for kategori kommer Troldspejlet, som jeg dog nogen gange løber lidt hurtigt henover hvis der er for mange tegneserieanmeldelser.
Tags: podcasts
For gammel til Counter-Strike?
Blandt min familie og mine venner er der en del børn der har fattet interesse for spillet Counter-Strike. Selvfølgelig ikke det gamle Counter-Strike 1.6, men den noget pænere Counter-Strike: Source. Skydespil vil altid være interessante for drenge, men jeg må indrømme at jeg ikke forstår den måde de spiller det på.
Counter-Strike er en first-person-shooter, altså bliver man inddelt på to hold og skal kæmpe til sidste mand. Der er en håndfuld våben med forskellige styrker og svagheder at skyde hinanden med, og hvis banene er designet rigtigt, er der flere forskellige strategier for hvordan man bedst gør det. Banerne hedder typisk noget med Dust, Office eller Italy og involverer måske en bombe der skal disarmeres eller nogle gidsler der skal befries. Eller, sådan er Counter-Strike i min (gammelmands)verden …
I dag spiller man gerne baner der ligner noget fra Simpsons, eller bare består af streger og firkanter, hvor den største udfordring består i hvem der først vover at stikke hovedet ud bag den skudsikre glasrude, for så at få det pløkket af på laaaaang afstand. Eller man spiller de såkaldte deathrun-baner hvor det ene hold skal aktivere fælder som det andet skal prøve at undgå. Der er også surf-baner hvor man skal prøve at komme fra punkt A til B ved at glide hen over forskellige overflader, sørge for at hoppe på det helt rigtige tidspunkt og lande på den rigtige overflade. Og så kombinationer af ovenstående typer. Altså uden det store behov for at skyde nogen.
På den ene side synes jeg det er imponerende at Counter-Strike kan moddes så meget at det giver de muligheder, men på den anden, så synes jeg altså bedst om baner der rent faktisk ligner noget fra virkeligheden, og hvor modstanderne prøver at skyde dig, ikke få dig til at falde ned i lava eller få et fladt træ til at vælte ned over dig.
Jeg påstår ikke at det ikke kræver skills at gennemføre ovennævnte typer af baner, blot foretrækker denne gamle mand de klassiske baner, når han skal have tæv i Counter-Strike.
Tags: Counter-Strike