Hvis du løber, og hører musik imens, hvad hører du så? Eller hvis du dyrker en tilsvarende sport, hvad fungerer så for dig? Kom gerne med 2-3 bud på sange, så prøver jeg at lave en playliste med alle buddene.

Her er hvad jeg typisk har haft i ørerne de sidste par måneder, men jeg er åben for det meste.

• Gwen Stefani – Hollaback Girl
• Jay-Z: 99 Problems
• Nada Surf – Popular
• Lady Gaga – Telephone
• Metallica – So What
• OK Go – Get Over It
• The Prodigy  - Baby’s Got a Temper
• Queen – Don’t Stop Me Now
• Red Hot Chili Peppers  - Californication
• Robbie Williams  - Kids
• Robyn – Dancehall Queen

Og den ER altså lækker. Den afspiller naturligvis mine MP3-filer, men ikke WMA, de skal lige konverteres med det medfølgende program. Det samme gør sig stort set gældende for alle de film og videoklip man kunne tænke sig at putte i den, de skal lige konverteres, men her følger der bare ikke noget program med til at hjælpe. Jeg har dog fundet det gratis program SUPER, som kan klare den side af sagen.

Den kan naturligvis også klare podcasts, både af audio og video-typen og det spiller også bare rigtigt godt. Skærmen er 3,5 tommer og meget lækker, klar og dejlig at se på. Lyden kunne givetvis have været bedre, det er jo trods alt ikke et Creative-produkt jeg har fået, men den er i orden og det er godt nok til mig. Diskpladsen på 16 GB lyder ikke umiddelbart af meget, men jeg tror nok det skal vise sig at være tilstrækkeligt. Har pt. fyldt 4 GB musik og 4 GB film, tv-serier og podcasts på. Den kan også vise billeder, men den funktion tror jeg ikke jeg får så meget at bruge til. Der er kun to knapper på maskinen. En on/off knap, og en knap der fører en til menuen. Resten styres via touchscreenen og det fungerer rigtigt godt. Den har WiFi og Safari-browser samt direkte adgang til bl.a. YouTube.

Min daglige togtur til og fra arbejde føles væsentligt kortere pga. dette indkøb og jeg har stort set ikke noget negativt at sige om den. Den suger fedtfingre til sig som bare pokker, men når først musikken (eller videoklippet) spiller, så er alt andet lige meget.

De grimme hvide earplugs der fulgte med i pakken, er hurtigt blevet udskiftet med et par dejlige sorte Creative EP-630 – tak Niko!

Og en stor tak til Keld som har hjembragt denne dejlige maskine til mig fra USA, hvorved jeg sparede i omegnen af 1.000 spir.

Onsdag aften var jeg med min buddy Martin til triplekoncert i Forum København. Der var dømt Metal, og hovednavnet var ingen ringere end The Prince of Darkness himself – Ozzy Osbourne. Ja, manden er næsten 60 år og måske lidt ofte ufrivilligt komisk, men han er en legende og det kan man ikke tage fra ham.

Der blev startet med – de for mig ukendte – Black Label Society med den altdominerende frontfigur Zakk Wylde. De understregede at vi var kommet til metalkoncert ved at spille højere end jeg nogensinde før har oplevet til en koncert. Således en god start på aftenen. Jeg er sikker på at BLS var rigtigt gode, jeg kendte dem bare ikke, så jeg fik nok ikke det samme ud af det som de ret mange fans der var mødt op. Blev også distraheret af at mr. Wylde hele tiden spyttede op i luften, de gange han altså ikke ramte sit hår.

Dernæst fulgte KoЯn, som jeg som metalfan desværre må indrømme at jeg heller ikke kendte ret godt. Det jeg har hørt med dem har ikke været min stil, men de har dog et vist ry, så jeg var positiv fra starten. Det formåede dog aldrig at blive ret interessant, men igen var der en god portion fans tilstede til at hjælpe stemningen på vej.

Til sidst kom manden selv så på scenen. Ozzy Osbourne med band. Og et gensyn med Zakk Wylde fra Black Label Society som jeg fandt ud af har spillet guitar i Ozzys band i flere år. Det er ikke den bedste koncert jeg har været til, men jeg synes varen blev leveret til ‘godkendt’. Ozzy brugte meget tid på at råbe “I can’t fucking hear you!” og dyppe sit hovede i en spand med vand. Hvorefter han smed resten af vandet ud over publikum. Adskillige gange.

I mine øjne sparker Ozzy stadig rigtig meget røv, og at konstatere at han ser gammel og slidt ud er nok lidt unuanceret. Han har jo trods alt brændt sit lys i begge ender med en skærebrænder i mange gode år. Det er vel okay at have sat farten lidt ned inden man når 60 år, eller hvad?

Der var god stemning i Forum København denne lumre onsdag aften, og det var fedt at give den gas med Martin igen, der går lidt for længe imellem. Læs i øvrigt om vores sidste koncertoplevelse her: Iron Maiden i Aalborg.

I lørdags var Nikolaj og jeg til koncert med Kashmir i K.B. Hallen på Frederiksberg. Det var supergodt, specielt fordi de spillede et par af de gamle numre - ”Bring Back Superman” og “Vote 4 Dick Taid”. Jeg har været fan i mange år efterhånden og må tilslutte mig den del af fanskaren der holder mest af tiden op til The Good Life-CD’en. Så det er dejligt at de er begyndt at spille nogle af de gamle numre igen til koncerterne. Jeg håber det betyder at de bevæger sig i den retning på deres næste CD. Andre favoritter fra koncerten var “The Cynic” (dog stadig uden David Bowie) og “Rocket Brothers”.

Et stort suk skal dog lyde i retning af opvarmningsbandet. Det var Aalborg-bandet Oh No Ono som lød ganske forfærdeligt! Og her mener jeg ikke kun vokaler og deres sange generelt, men også den tekniske del hvor en lydmand eller to nok burde have haft sparket. For dem der ikke kender Oh No Ono (og det er nok en del!) så er det nogle unge androgyne drenge med stærkt permanentet hår, og guitarer spændt op under armhulerne. Musikken læner sig vist en del op af danske Superheroes, men er altså bare ikke god. Slet ikke. Og deres konstante insisteren på at synge to eller tre ad gangen gør det ikke bedre.
Meget af dette er naturligvis et spørgsmål om smag og behag, men hvad et band som Oh No Ono laver som opvarmning til Kashmir, det fatter jeg ikke. Ud over at begge bands er danske, så har de vist ikke meget til fælles. Heller ikke fanskaren, hvis man skulle dømme ud fra dem der stod omkring mig i K.B. Hallen.

Så har jeg været til min første Iron Maiden-koncert. De spillede i Gigantium i Aalborg i torsdags og de gav den gas! De startede med at proklamere at de ville spille alle numre fra deres nye CD som jeg ikke har hørt, så der forventede jeg nok at blive hægtet lidt af. Faktisk var der nok ikke mere end en håndfuld numre under hele koncerten som jeg kendte. Men hvor betød det da bare uendeligt lidt. De formåede at få fat i publikum, og helt oppe foran hvor vi stod var der i hvert fald god stemning og strakte djævle-håndtegn over hele linien. Og taget lettede naturligvis totalt da de spillede klassikerne “Fear of the Dark” og “Two Minutes to Midnight”. Nogen manglede måske “Run to the Hills”, men jeg synes faktisk det var i orden at udelade den.

Gennemsnitsalderen overraskede mig lidt, den har ikke været meget over 27 år. Der var rigtigt mange der lignede gymnasiestuderende, så Iron Maiden har åbenbart også fat i dét publikum og ikke kun os halvgamle metalheads.

Super koncert, jeg er klar igen næste gang de kommer forbi Danmark.

Iron Maiden koncert: A Matter of Life and Death Tour

…som foregår i Gigantium i Aalborg d. 9. november. Jeg skal afsted med min kammerat Martin fra Silkeborg. Jeg har aldrig set Iron Maiden live, og har sandt at sige heller aldrig lyttet så meget til deres musik. Men jeg har haft plakaterne hængende på mit ungdomsværelse, gået med t-shirten og da også haft en enkelt LP med dem. Det er starten på deres europaturné så der skal nok blive godt gang i den.

D3 Expo - Danish Electronic Entertainment Expo

…foregår i Øksnehallen d. 18. og 19. november. Nikolaj og jeg tager afsted om lørdagen og skal se på nye spil, spillemaskiner, gadgets, boothbabes(?) og meget andet godt fra den elektroniske verden. 

Carsten Bang show: Har satan en fætter?

…som jeg skal ind og se sammen med Nikolaj d. 7. december på Falconer Scenen på Frederiksberg. Carsten Bang ligger helt i toppen af dansk stand-up så det skal nok blive rigtigt skægt. Jeg har set ham live en enkelt gang, som en del af showet “De 5 på flugt”, hvor han var klart den sjoveste. Så et helt show med ham kan kun blive i topklasse.