Koncert: Ozzy, KoЯn, Black Label Society

Onsdag aften var jeg med min buddy Martin til triplekoncert i Forum København. Der var dømt Metal, og hovednavnet var ingen ringere end The Prince of Darkness himself – Ozzy Osbourne. Ja, manden er næsten 60 år og måske lidt ofte ufrivilligt komisk, men han er en legende og det kan man ikke tage fra ham.

(mere…)

Kashmir i K.B. Hallen

I lørdags var Nikolaj og jeg til koncert med Kashmir i K.B. Hallen på Frederiksberg. Det var supergodt, specielt fordi de spillede et par af de gamle numre - ”Bring Back Superman” og “Vote 4 Dick Taid”. Jeg har været fan i mange år efterhånden og må tilslutte mig den del af fanskaren der holder mest af tiden op til The Good Life-CD’en. Så det er dejligt at de er begyndt at spille nogle af de gamle numre igen til koncerterne. Jeg håber det betyder at de bevæger sig i den retning på deres næste CD. Andre favoritter fra koncerten var “The Cynic” (dog stadig uden David Bowie) og “Rocket Brothers”.

Et stort suk skal dog lyde i retning af opvarmningsbandet. Det var Aalborg-bandet Oh No Ono som lød ganske forfærdeligt! Og her mener jeg ikke kun vokaler og deres sange generelt, men også den tekniske del hvor en lydmand eller to nok burde have haft sparket. For dem der ikke kender Oh No Ono (og det er nok en del!) så er det nogle unge androgyne drenge med stærkt permanentet hår, og guitarer spændt op under armhulerne. Musikken læner sig vist en del op af danske Superheroes, men er altså bare ikke god. Slet ikke. Og deres konstante insisteren på at synge to eller tre ad gangen gør det ikke bedre.
Meget af dette er naturligvis et spørgsmål om smag og behag, men hvad et band som Oh No Ono laver som opvarmning til Kashmir, det fatter jeg ikke. Ud over at begge bands er danske, så har de vist ikke meget til fælles. Heller ikke fanskaren, hvis man skulle dømme ud fra dem der stod omkring mig i K.B. Hallen.

Koncert: Iron Maiden i Aalborg

Så har jeg været til min første Iron Maiden-koncert. De spillede i Gigantium i Aalborg i torsdags og de gav den gas! De startede med at proklamere at de ville spille alle numre fra deres nye CD som jeg ikke har hørt, så der forventede jeg nok at blive hægtet lidt af. Faktisk var der nok ikke mere end en håndfuld numre under hele koncerten som jeg kendte. Men hvor betød det da bare uendeligt lidt. De formåede at få fat i publikum, og helt oppe foran hvor vi stod var der i hvert fald god stemning og strakte djævle-håndtegn over hele linien. Og taget lettede naturligvis totalt da de spillede klassikerne “Fear of the Dark” og “Two Minutes to Midnight”. Nogen manglede måske “Run to the Hills”, men jeg synes faktisk det var i orden at udelade den.

Gennemsnitsalderen overraskede mig lidt, den har ikke været meget over 27 år. Der var rigtigt mange der lignede gymnasiestuderende, så Iron Maiden har åbenbart også fat i dét publikum og ikke kun os halvgamle metalheads.

Super koncert, jeg er klar igen næste gang de kommer forbi Danmark.