Når folk ser mit skrivebord hvor min pc står, bemærker de næsten altid den mærkelige ‘mus’ jeg har liggende på venstre side af mit keyboard. Den er stor, aparte og fyldt med knapper. Det er et stykke hardware som Microsoft lavede i deres SideWinder-serie omkring år 2000, men som de desværre stoppede med at lave i 2003: Microsoft SideWinder Strategic Commander.

Kort fortalt er der seks knapper, der hver har tre shift-knapper tilknyttet, hvilket giver 24 ‘knapper’. Disse kan programmeres til at sende forskellige tastetryk / makroer, som man har brug for i spil. Mest oplagt er det nok i strategispil, men jeg bruger den til World of Warcraft, og føler mig handicappet uden. På den måde har jeg 24 af de funktioner jeg bruger mest i spillet, lige ved fingerspidserne, uden at skulle flytte hånden. De 12 af dem bruger jeg i kamp, hvor det kan være uhensigtsmæssigt lige at skulle kigge på tasterne.

Første gang man lægger fingrene på knapperne føles det ikke ligefrem naturligt, men efter overraskende kort tid ligger genvejene i fingrene, og jeg er helt overbevist om at det er hurtigere end hvis man kun brugte keyboardet.

Foruden de 24 ‘knapper’ er der to zoom-knapper, en ‘record’-knap så man kan optage genveje inde i spil, samt at den øverste del kan flyttes rundt på basen, hvilket fx kan bruges til at styre kameraet i strategispil.

For et par år siden blev jeg grebet af frygt for at min Commander skulle gå i stykker, hvorfor jeg fandt et andet eksemplar (i Tyskland) som jeg købte. Den har dog aldrig fejlet noget, så indtil videre har jeg reserveeksemplaret liggende i skuffen, HVIS nu …

Inden for teknologi-genren kommer man ikke uden om So ein Ding med Nikolaj Sonne, der foruden at vide meget om diverse gadgets også har en fed måde at præsentere det hele på. Og jeg kan også godt lide at følge med i Mobil.nu, der fortæller om alle de forskellige mobiler der kommer frem. GearTV er ikke det samme uden Nikolaj Sonne, men er bestemt stadig værd at følge med i. The DogHouse lytter jeg kun til ca. hver anden gang, men der er nogle seriøse hardware-nørder derovre! Mest om computerhardware.

På humor-fronten har jeg uforlignelige Rytteriet fra DR, samt The Ricky Gervais Podcast.

Jeg lytter også til et par World of Warcraft podcasts, nemlig The Instance og WoW Insider Show, som begge indeholder tonsvis af nørdinformation om et spil jeg har spillet i over 5 år nu. Blizzards officielle BlizzCast går jeg heller ikke glip af.

Uden for kategori kommer Troldspejlet, som jeg dog nogen gange løber lidt hurtigt henover hvis der er for mange tegneserieanmeldelser.

Tidligere havde vi alle vores digitale fotos, dokumenter, vores musik etc. liggende på min pc, den jeg bruger til alt muligt andet, med den risiko det nu indebærer for fejlsletninger, harddisknedbrud, virus etc. Men for noget tid siden fik jeg endelig købt en NAS, og valget faldt på en QNAP TS-219P Turbo. Jeg valgte en model med plads til to diske, for muligheden for at køre RAID, altså med forøget sikkerhed. Alle data ligger på begge diske, så går den ene ned, har man stadig den anden som backup. Det er trods alt fotos og dokumenter fra mange år man har liggende.

Nu har jeg haft NAS’en kørende et par måneder og jeg er stadig meget tilfreds med den. Dens primære funktion er som sagt at opbevare vores data – sikkert, og så vi kan komme til dem hvor vi har brug for det. Og her mener jeg både inde i huset, uafhængigt af hvilken pc vi sidder på, men også udefra, da man også kan få adgang til data over internettet.

Nu har jeg ikke erfaringer med andre NAS, men QNAP’en virker meget gennemtænkt. Der er mulighed for at oprette forskellige shares (delte mapper) og brugere, så jeg kan give en gæst i huset adgang til fx vores musik, men ikke alle vores dokumenter. Eller hver bruger kan have sine egne dokumenter på et share, som andre brugere ikke kan se. Det fungerer smertefrit, når først man har bestemt sig for strukturen, og oprettet de nødvendige shares.

Der er en Download Station, med indbygget BitTorrent-klient, så serveren kan downloade filer for en via BitTorrent-netværket. Denne kan man sætte op til fx kun at køre om natten, så man ikke belaster båndbredden mens man surfer/spiller. NAS’en kommer ikke med en eDonkey-klient indbygget, men man kan installere såkaldte QPKG plugins på den, og her finder man MLDonkey, som hvis man kombinerer det med front-enden ‘sancho’, fungerer rigtigt godt. Ikke at jeg har nogen anelse om hvad man skulle bruge hverken BitTorrent eller eDonkey-netværket til …

Der er en indbygget Multimedia Station, som jeg dog ikke har fået leget så meget med. Den giver mulighed for at se sine fotos og afspille sin musik via browseren, hvilket nok mest er smart når man har fjernadgang, fx er hos familien og gerne vil vise nogle fotos. Men standardinterfacet er ikke specielt imponerende, omend det dog fungerer.

Jeg havde en ide om at jeg ville bruge NAS’en som en iTunes-server, men det fungerer desværre meget kluntet. Det er jeg dog ret sikker på er iTunes skyld, ikke NAS’ens. Andre services jeg ikke har fået leget med endnu, mest fordi det ikke har været nødvendigt, er web server, FTP samt backup-funktion. Der er også mulighed for at koble overvågningskameraer til, det kunne jeg også godt tænke mig at prøve. Man kan koble en ekstern harddisk til, enten via eSATA eller USB. Derved kan man tage en ekstra backup af NAS’en, eller omvendt, tage backup fra den eksterne harddisk til NAS’en. Den kan også fungere som printserver, hvilket jeg desværre ikke får glæde af før vi får en ny printer.

Opsætning af serveren foregik meget simpelt, specielt fordi den understøtter UPnP, så jeg slap stort set for at rode med at åbne porte, udover det jeg ikke kunne lade være med at pille ved. Daglig administration af serveren foregår via et tilpas avanceret web-interface, så der skal ikke installeres noget software på ens pc.

Jeg kan klart anbefale denne NAS, naturligvis afhængigt af hvad ens primære behov er, men til de funktioner jeg har brug for, klarer den det hele uden problemer. Den virker meget gennemtænkt, og jeg er endnu ikke løbet ind i nogen problemer eller mangler. Godt køb!

Men det bliver der altså ikke noget af i år. Grunden er åbenbart “økonomiske problemer og mangel på udstiller-interesse“. Jeg håber vi har messen - eller en tilsvarende - tilbage i 2009, jeg skal i hvert fald nok dukke op.

Og den ER altså lækker. Den afspiller naturligvis mine MP3-filer, men ikke WMA, de skal lige konverteres med det medfølgende program. Det samme gør sig stort set gældende for alle de film og videoklip man kunne tænke sig at putte i den, de skal lige konverteres, men her følger der bare ikke noget program med til at hjælpe. Jeg har dog fundet det gratis program SUPER, som kan klare den side af sagen.

Den kan naturligvis også klare podcasts, både af audio og video-typen og det spiller også bare rigtigt godt. Skærmen er 3,5 tommer og meget lækker, klar og dejlig at se på. Lyden kunne givetvis have været bedre, det er jo trods alt ikke et Creative-produkt jeg har fået, men den er i orden og det er godt nok til mig. Diskpladsen på 16 GB lyder ikke umiddelbart af meget, men jeg tror nok det skal vise sig at være tilstrækkeligt. Har pt. fyldt 4 GB musik og 4 GB film, tv-serier og podcasts på. Den kan også vise billeder, men den funktion tror jeg ikke jeg får så meget at bruge til. Der er kun to knapper på maskinen. En on/off knap, og en knap der fører en til menuen. Resten styres via touchscreenen og det fungerer rigtigt godt. Den har WiFi og Safari-browser samt direkte adgang til bl.a. YouTube.

Min daglige togtur til og fra arbejde føles væsentligt kortere pga. dette indkøb og jeg har stort set ikke noget negativt at sige om den. Den suger fedtfingre til sig som bare pokker, men når først musikken (eller videoklippet) spiller, så er alt andet lige meget.

De grimme hvide earplugs der fulgte med i pakken, er hurtigt blevet udskiftet med et par dejlige sorte Creative EP-630 – tak Niko!

Og en stor tak til Keld som har hjembragt denne dejlige maskine til mig fra USA, hvorved jeg sparede i omegnen af 1.000 spir.

Læs mere om messen på den officielle hjemmeside, og køb billet på BILLETnet.

Men anyway, det er et udpræget gamer-keyboard, med en hel del cool features. Der er f.eks. et justerbart blåt lys under tasterne så man kan bruge det med lyset slukket. Godt til stemningsfulde spil som F.E.A.R. og Half-Life 2. Så har det 18 programmerbare genvejstaster i venstre side, som jeg helt sikkert nok skal få brugt flittigt i f.eks. World of Warcraft. Men den mest iøjnefaldende feature er et lille display i toppen af skærmen som kan bruges til at vise alverdens små oplysninger. Lige fra processorbelastning, klokken, et nedtællingsur, hvad man hører i Media Player, en e-mail notifikation og forskellige informationer fra spil, så som hvor meget liv og ammo man har tilbage. Man kan naturligvis også betjene Media Player fra den, samt skrue op og ned for lyden.

Jeg har ikke fået brugt det så meget endnu, men indtil videre er jeg meget positiv. Det har nogle gode taster, et lækkert feel og så laver Logitech jo bare nogle af de bedste mus og keyboards på markedet. Jeg har i forvejen en MX-1000 mus som jeg er meget tilfreds med. Jeg skriver igen når jeg har gjort mig lidt flere erfaringer med det.

Et af de helt store tilløbsstykker var naturligvis PlayStation 3 som man kunne få lov at prøve. Det var dog “kun” 6 stk. af den lille boks til messen så man fik lov at stå i kø før man kunne prøve. Men det var bestemt ventetiden værd og vi fik både lov at prøve spillene “Motor Storm”, “Lair” og et halvfærdigt, men meget imponerende bilspil, “Ridge Racer 7″.Vi fik også et lille kig på den nye Nintendo-konsol “Wii”. Det var en ret stor stand, hvilket også kom af at controlleren til Wii kan bruges på mange måder, og de spil vi så alle krævede en eller anden form for fysisk aktivitet. Der var boksespil, tennisspil, baseballspil, ja sågar bowling kan man spille med sin Wii. Man bevæger så controlleren som man ville bevæge hænderne i den sport og spillet reagerer så derefter. Det så meget underholdende ud.

En af de mere interessante ting vi oplevede var på danske IO Interactives stand (dem med Hitman) hvor vi fik et kig på deres kommende spil “Kane & Lynch: Dead Men”. Det så rigtigt spændende ud. Desværre er det vist planen, indtil videre i hvert fald, at det kun skal udkomme til Xbox 360.

Der var også en prisoverrækkelse som vi også overværede. Frank Hvam var konferencier og han var naturligvis rigtig underholdende. Hitman løb med en pris eller to, det samme gjorde bl.a. spilsitet Daily Rush og H.C. Andersen-spillet “Prinsessen og Fyrtøjet” (eller “Prinsen og Fyrtårnet” som ham der overrakte prisen kaldte det mindst fire gange). Jakob Stegelmann fik også en pris for sit store arbejde med at udbrede kendskaben til computerspil.

På Microsofts stand var der opstillet en 8-10 pc’ere med Windows Vista, så den kunne man også lige få et nærmere kig på. De havde dog valgt at smide et par spil på, bl.a. “Flight Simulator X”, som maskinen slet ikke kunne trække, så det var ikke lige den bedste reklame. Flere steder kunne man få lov at spille mod kendisser fra spilverdenen, f.eks. kunne man to steder få tæsk i Counter-Strike af nogen af verdens bedste kvindelige spillere. Det nåede vi dog desværre ikke.

Jeg fik taget et par billeder som jeg har lagt på Flickr.

Iron Maiden koncert: A Matter of Life and Death Tour

…som foregår i Gigantium i Aalborg d. 9. november. Jeg skal afsted med min kammerat Martin fra Silkeborg. Jeg har aldrig set Iron Maiden live, og har sandt at sige heller aldrig lyttet så meget til deres musik. Men jeg har haft plakaterne hængende på mit ungdomsværelse, gået med t-shirten og da også haft en enkelt LP med dem. Det er starten på deres europaturné så der skal nok blive godt gang i den.

D3 Expo - Danish Electronic Entertainment Expo

…foregår i Øksnehallen d. 18. og 19. november. Nikolaj og jeg tager afsted om lørdagen og skal se på nye spil, spillemaskiner, gadgets, boothbabes(?) og meget andet godt fra den elektroniske verden. 

Carsten Bang show: Har satan en fætter?

…som jeg skal ind og se sammen med Nikolaj d. 7. december på Falconer Scenen på Frederiksberg. Carsten Bang ligger helt i toppen af dansk stand-up så det skal nok blive rigtigt skægt. Jeg har set ham live en enkelt gang, som en del af showet “De 5 på flugt”, hvor han var klart den sjoveste. Så et helt show med ham kan kun blive i topklasse.

Her er et billede af den RAM jeg har købt. Ja, det ER guld den er beklædt med. Sælgeren forsvor at det havde en praktisk kølefunktion, og ikke kun var for blæreeffektens skyld.

Jeg spurgte sælgeren om ikke han havde noget RAM der var knap så liret, men det her var det der gav mest værdi for pengene, så jeg må bare glæde mig over at mit kabinet i det mindste ikke er gennemsigtigt.

Omend det er en lækker sag så er jeg stadig i tvivl. Ikke fordi der er noget i vejen med Zen Vision’en (det skulle da lige være at den ikke kan vise undertekster?), men jeg tror ikke jeg kan vænne mig til at skulle afbryde midt i en film, eller nok nærmere et afsnit af en af de serier jeg følger med i, bare fordi der bliver råbt “Næste stop Østerport” i højttaleren. Det irriterende mig i hvert fald, og selvom Zen’en er hurtig til at både starte op og lukke ned så går der alligevel lige lidt tid med at komme tilbage i filmen, så man er med igen.

Men næste gang jeg skal have ny MP3-afspiller så køber jeg helt sikkert en der også kan klare video, og så bliver det ret sikkert en Zen Vision. Eller en PSP…

1.000 tak til Nikolaj for lån af hardware!

Jeg er nået frem til at det må skyldes at iPods simpelthen må være utroligt klodsede at have i lommen, sin taske eller wherever. Sjusket design, kunne man sige. Jeg kan da ved min gud ikke komme i tanke om andre gode grunde til at man som iPod-ejer altid skal gå og flagre med sin musikafspiller.

 (Undtaget herfra er naturligvis iPod Video – den vil det jo være lidt mærkeligt at have i lommen)

Det er meget simpelt, omend lidt svært lige i starten. Ifølge den medfølgende manual er der en del øvelser man kan lave som bl.a. vil styrke muskler i håndled, arme etc, forebygge museskader samt alverdens andre gode ting. Dens primære berettigelse er dog som gadget for drengerøve. Og det bliver hurtigt vanedannende!

Både mine forældre og min søde kone syntes jeg skulle have en Powerball i julegave, så jeg fik to, men beholdt naturligvis kun den ene. Som billedet her afslører er det Max Blue-udgaven som lyser blåt når man snurrer den rundt. Jo hurtigere man snurrer, jo mere lyser den. Det har ingen praktisk funktion, men ser død-raffy ud. I toppen er der indbygget en omdrejningstæller der automatisk viser det højeste antal den har været oppe på.

Min rekord lige nu er 11.287.

En stor tak skal lyde til Nikolaj, som første gang lod mig prøve en Powerball. “Tak” på samme måde som man takker en pusher der har fået én hooked på kokain.

Yderligere tak til Keld der – indtil videre – sørger for at holde mig på tæerne mht. rekorden. Stodderen er nået over 12.000.