Hjem for Lars Kristensen,
Bibliotekar Extraordinaire
NetEgo / LK
Hjemmeside for Lars Kristensen
Infrekvente opdateringer, nørderier og - hvis der er plads - lidt om familien.
Farvel til VHS
Vi har efterhånden længe haft en harddiskoptager som afløsning for vores gamle videomaskine. Men alt for længe har vi stadig haft en stribe VHS-bånd stående på hylden, mest fordi man ikke nænnede at smide dem ud, og fordi “det kan jo være man vil se dem engang”. Yeah, right.
Så jeg gik i gang med projektet med at overføre de enkelte VHS-optagelser der var værd at gemme, til harddiskoptageren og dernæst videre til DVD / DivX. Egentlig ret nemt, da først jeg lånte en ordentlig VHS-maskine af Keld. (mere…)
Casino Royale






I fredags var Marianne og jeg i biografen og se “Casino Royale”. Marianne havde allieret sig med Rikke til at passe Jonas og Elias, og det var således første gang siden Elias’ fødsel at Marianne og jeg kunne gå i biografen sammen uden børn. Vi startede lige med en storslået middag på McDonalds, et smut forbi slikbutikken og så var vi klar til et par timer i selskab med mr. James Bond.
Jeg må tilslutte mig koret af tilfredse biografgængere. Daniel Craig er god som den nye Bond, Mads Mikkelsen er god som Le Chiffre, Jesper Christensen er god som Mr. White og filmen som hele er også rigtig god. Faktisk bedre end jeg kan huske at en nylig James Bond-film har været. En del kritik har lydt på at historien er lidt tynd, og det er da nok muligt, men bestemt ikke noget der ødelægger noget. En overgang var den måske lidt langtrukken, men så kom der fart i handlingen igen. Der er jo tale om en slags moderniseret eller gentænkt James Bond, og jeg håber helt klart at folkene bag, også tør lade denne nye Bond komme til udtryk i de kommende film. Godt vi slap af med Pierce Brosnan, som jeg aldrig har været fan af. Daniel Craig ER James Bond!
Jonas første biograftur
Mandag aften var Jonas i biografen for første gang i sit liv. Dvs. han har været med til noget babybio, men det tæller ikke rigtigt. Han ville meget gerne se “Biler”, den nye Pixar-film. Så lettere inspireret af Trine og Anders tog jeg Jonas med i BioCity i City 2 for at se “Biler”.
I det store hele var det en succes, men til tider var det lidt overvældende for Jonas, med alle de indtryk og den høje lyd. Så en overgang begyndte han at græde lidt og måtte over til mig og sidde. Det gik dog over igen og han fulgte ivrigt med i Lynet McQueen, Sally, Bumle og alle de andre bilers færden. Og han blev ikke mere afskrækket end at han flere gange siden har spurgt om vi ikke snart skal i biografen igen. Så mon ikke vi skal det.
“Thank You for Smoking”





I aften har jeg været i biografen og se “Thank You for Smoking”, en satire om tobaksindustrien i USA og hvordan den benytter sig af spin af den værste slags for at sælge cigaretter.
Hovedpersonen har talegaverne i orden og kan sælge ALT.
Tilfældigvis arbejder han som talsmand for tobaksindustrien og han er dygtig til sit job. Nyeste udfordring er en senator der vil placere store dødningehoveder og teksten POISON på cigaretpakkerne. Løsningen: Få Hollywood til at sælge budskabet at rygning er cool igen! Og så er der jo også lige hende den lækre journalist (Katie Holmes) som gerne vil have et interview. I sin fritid mødes han med talsmændene for våben- og spiritusindustrien og udveksler nye måder at “filtrere” sandheden på.
Filmen har rigtigt mange sjove øjeblikke og er meget velskrevet med hurtige replikker, og naturligvis også lidt at tænke over. Specielt scenerne med de andre lobbyister (Merchants of Death, som de kalder sig) er rigtigt gode. Klart anbefalelsesværdig.
Freeze scumbag! Miami Vice!
Min kone er meget betænksom. Tirsdag aften skulle hun i biografen og se den nye “Miami Vice” film sammen med Rikke, og hun syntes
åbenbart det var så synd for mig at jeg skulle sidde hjemme med ungerne, at hun havde købt hele sæson 1 af “Miami Vice” på DVD til mig! Vi snakker 8 DVD’er med 22 afsnit og en stak bonus-materiale! Not bad, Rico!
Nu har jeg ikke set den nye “Miami Vice” film endnu, men jeg har svært ved at tro den på nogen måde kan hamle op med den originale serie. Det kan da godt være serien er præget lidt af tidens tand, men de originale Crockett og Tubbs har oceaner mere charme og glimt i øjet end Colin Farrell og Jamie Foxx.
Zen Vision på prøve
Et stykke tid har jeg overvejet om man skulle anskaffe sig en mobil videoafspiller, enten i form af en fuldblods videoafspiller som
Zen Vision, eller den (i mine øjne) lidt mere popsmarte iPod – eller man kunne gå gamingvejen og købe Sonys PSP som jo også kan bruges til spil OG giver max coolness-point. Jeg har en togtur på knap en halv time til og fra arbejde, og med den megen ekstra tid som DSB på det sidste har foræret mig som bonus, kunne jeg have nået at se en hel del film, tv-episoder etc. (mere…)