Hjem for Lars Kristensen,
Bibliotekar Extraordinaire
NetEgo / LK
Hjemmeside for Lars Kristensen
Infrekvente opdateringer, nørderier og - hvis der er plads - lidt om familien.
Film: Max Manus
Som jeg skrev i mit sidste indlæg, skulle jeg i mandags se den norske frihedskæmper-film “Max Manus“. Jeg havde ikke på forhånd de store forventninger, men havde hørt den skulle være god. Og tit bliver man jo glædeligt overrasket når man ingen forventninger har.
Det var en rigtig god film, med gode skuespillere, en ikke alt for rosenrød fremstilling af frihedskæmperne og garanteret en masse historisk korrekte facts, hvis man går op i den slags, og kender noget til Norge under 2. verdenskrig, hvilket jeg absolut ikke gør. Fx studsede jeg over at den norske konge blev spillet af en dansker, men den detalje kunne min hustru heldigvis kaste lys over da jeg kom hjem – Haakon d. 7. der var konge under krigen, var oprindeligt den danske prins Carl. Så lærte jeg det.
En ting jeg rigtigt godt kunne lide ved den, var at den ikke led under ‘Bille August-effekten’, altså der hvor hver enkelt scene skal se så storslået og gennemkomponeret ud, at det stjæler fokus fra handling, replikker etc. Og der er endda ellers en del scener hvor en ringere instruktør ville have fundet det oplagt at gøre det hele lidt mere ‘storslået’ i udtrykket, men det undgår de to norske instruktører heldigvis her.
Der er i øvrigt tale om en film fra 2008, som faktisk i øjeblikket kører på TV1000, så hvis du har den kanal så vil jeg anbefale at du kigger med der. Og ellers kommer den sikkert på dansk tv inden så længe. Jeg vil selvfølgelig helst anbefale at du går i biografen og ser den, men den går i øjeblikket kun i seks danske biografer, så chancen for at en af dem er i nærheden af dig, er nok ikke så stor.
Frivillig i biografen
Efter at være flyttet til Hadsten i sommers, har jeg holdt lidt øje med den lokale foreningsbiograf, Hadsten Bio, og for et par måneder siden meldte jeg mig så som frivillig. Så i øjeblikket er jeg i oplæring som operatør, hvilket tager sin tid, da man kun har vagter hver 14. dag, men jeg synes det går godt, og tænker jeg nok snart er udlært. Derefter får jeg mine egne faste vagter.
Det er spændende arbejde, og en flok rare og søde ‘kolleger’ jeg har fået på den måde. Og som belønning får jeg lov at gå gratis i biografen så meget jeg vil, udover at jeg selvfølgelig får set de film jeg viser. I morgen skal jeg fx vise den norske frihedskæmperfilm Max Manus, som jeg nok ikke ville få set ellers.
Tags: biograf, Hadsten, Hadsten Bio
Færdig med en bog, videre til næste
Nu er det ikke fordi jeg læser så vanvittigt mange bøger i min fritid … Men til jul sidste år fik jeg Stieg Larssons meget roste krimi “Mænd der hader kvinder” fra 2005. Den har jeg kun hørt godt om, så jeg glædede mig til at komme i gang med den. Nu er jeg så færdig og blev på ingen måder skuffet. Jeg blev tværtimod endda en smule overrasket, på den gode måde. Så nu er efterfølgeren “Pigen der legede med ilden” indkøbt, så den skal forsøde mine daglige togture frem og tilbage mellem hjem og arbejde det næste stykke tid.
Jeg kan forstå at bøgerne - selvfølgelig - skal filmatiseres, endda med danske Niels Arden Oplev som instruktør og jeg fandt dette billede af de to skuespillere der skal spille henholdsvis Salander og Blomkvist. De passer meget godt med det billede jeg havde dannet mig af dem, så det skal nok blive godt. Desværre må vi vente til foråret 2009 med at se den første film.
Det Gyldne Kompas
Fredag aften, da ungerne var lagt i seng, var jeg en tur i biografen for at se “Det Gyldne Kompas”. Jeg kendte ikke på forhånd noget til historien, men har hørt flere tale positivt om bøgerne, så jeg tænkte jeg ville give den en chance. Og jeg blev bestemt positivt overrasket.
Det virker som et meget komplekst univers man begiver sig ind i i filmen. Der er styr på detaljerne i det parallelle univers filmen foregår i, hvilket jeg gætter på, må være bøgernes fortjeneste. Man fornemmer at det er et gennemarbejdet materiale man har med at gøre, og jeg fik i hvert fald lyst til at vide mere om universet. (mere…)
Hitman – The Movie
I går var jeg i biografen til forpremiere på “Hitman”, filmen baseret på de berømte danskproducerede spil. Det var min gamle Silkeborg-buddy Jakob, der havde inviteret – og tak for det! For det var nemlig en rigtig god film. Man kunne ellers godt være lidt nervøs for hvordan de ville portrættere den rå Agent 47 i kød og blod, men det klarer Timothy Olyphant rigtigt godt. Han har den rigtige måde at gå på, den rette attitude og så er han ikke noget decideret muskelbundt, han er bare rigtig veltrænet. Da det kom frem at der skulle laves en film over Hitman-serien var det på tale at Vin Diesel skulle spille hovedrollen. Godt de gik bort fra det!
Handlingen følger ikke spillene, men indtil flere ting fra spillene indgår, så hvis man har spillet dem, så vil man helt sikkert nikke genkendende til en del detaljer og enkelte scener. Fx. er der blevet plads til den lille badeand fra en af reklamerne for spil nr. 4 i serien.
Filmen føles på mig som et godt mix mellem James Bond og Bourne-serien, og det rammer ret godt i min smag. Jeg havde nok regnet med at historien ville være lidt tynd, men også der blev jeg glædeligt overrasket. Ikke at den er indviklet eller fyldt med plottwists, men den holder sig bestemt i den pæne ende, genren taget i betragtning.
Alt i alt er det mit indtryk at filmen er meget tro over for spillenes univers, hvilket må siges at være et kæmpe plus. Jakob og jeg kunne ikke komme i tanke om ret mange succesfulde spil-til-film konverteringer (Tomb Raider 1 – er der andre bud?), men “Hitman” fortjener bestemt at få succes – og en 2′er, tak.
Mr. Brooks – en film med Kevin Costner
Kevin Costner har, efter min mening, ikke så mange gode film at skrive på sit CV, men hans seneste “Mr. Brooks” må bestemt stå øverst på listen over hans succeser.
Handlingen er kort fortalt at Earl (Costner) lever et helt normalt liv, men i sin skumle fortid har adskillige mord på samvittigheden. Det er en besættelse for ham, og han går endda i en misbrugsgruppe for at holde trangen til blod nede. Hans mørke side er repræsenteret i filmen af Marshall (William Hurt) som går rundt som hans usynlige ven, som kun Earl kan se. Marshall prøver hele tiden at få Earl til at begå bare et lille bitte mord mere, og da han endelig får ham overtalt, går noget naturligvis galt.
Demi Moore spiller kriminalbetjenten der skal opklare sagen, samtidig med at hun kæmper med en meget beskidt skilsmisse. Hun spiller helt sikkert rigtig godt, men det bedste i filmen er måden Costner og Hurt, som jo altså så spiller to sider af samme mand, gør det på. Det fungerer fantastisk godt, og er både skræmmende og ret vittigt. William Hurt er rigtig god til at spille ond!
Så for første, og muligvis eneste, gang vil jeg anbefale en film med Kevin Costner – se den!