Hjem for Lars Kristensen,
Bibliotekar Extraordinaire
NetEgo / LK
Hjemmeside for Lars Kristensen
Infrekvente opdateringer, nørderier og - hvis der er plads - lidt om familien.
Most powerful handgun…
En af mine venner fra Silkeborg har kontakterne i orden. I dette tilfælde kendte han nogen i en skytteklub, og inviterede mig i sidste uge med ud og prøve at skyde med håndvåben, hvad jeg aldrig har prøvet før.
Der var frit valg mellem 4-5 forskellige typer, og jeg vidste på forhånd at jeg gerne ville prøve at skyde med en Magnum .357.
Det er jo en klassiker. Der var flere spændende at vælge mellem, men jeg faldt over en Glock, som jeg har skudt de første mange tusinde skud med – i spillet Counter-Strike… Det er en speciel pistol på den måde at den er lavet af plastik, undtagen den øverste del (slæden) som er af metal. Instruktørerne i klubben sagde at den var MEGET svær at skyde med, bestemt ikke nogen begynderpistol. Men jeg valgte den alligevel.
På skydebanen (15 meter) fik jeg først 25 skud med Magnum’en – 18 i skiven, heraf 2 i bullseye. Jeg var godt tilfreds. Så kom turen til Glock’en hvor jeg også havde 25 skud. Ydmyge 3 kugler kunne jeg få til at ramme skiven, resten må være spredt ud over væggen, gulvet, loftet og de andres skiver. Jeg var dog bedre end min sidemand der kun fik 1 af 25 kugler i skiven med Glock’en. Så det ER ikke en begynderpistol. Det var dog stadig rigtigt skægt at prøve, og det var 1½ time og 125 kr. godt givet ud.
Firmatur til Barcelona
Her i weekenden d. 5.-7. maj var jeg med administrationsafdelingen
i Bech-Bruun hvor jeg arbejder på ryste-sammen-tur til Barcelona. Helt fantastisk tur, med både fagligt og socialt indhold. Mest af det sidste naturligvis. Jeg fik taget en hel del billeder og har lagt et par af dem her. Til højre et billede fra stranden hvor vi spiste frokost om lørdagen.
Til venstre et af de mere interessante huse som arkitekten Antoni Gaudi har tegnet, dem kunne man kigge længe på. Meget organisk og naturinspirerede former. Jeg synes bedst om den her, men kirken Sagrada Familia som han har tegnet var naturligvis også helt fantastisk.
Mest interessant, set ud fra et bibliotekarisk synspunkt, var naturligvis at jeg i Barcelonas undergrundsbane stødte på en automat hvor man istedet for slik eller varme drikke, kunne trække sig en bog. Egentlig meget oplagt, så de mange pendlere byen helt sikkert har, kan fordrive tiden i metroen med noget fornuftigt. Jeg kunne dog ikke lige kende nogen af titlerne, men det lignede et godt bredt udvalg.
Øl-smagning
Nu skal det hele jo ikke handle om Jonas og Elias… så her er lidt om en øl-smagning jeg var til i går aftes:
Vores lokale Kvickly xtra i City 2 har tidligere år holdt vin-smagning, men synes i år at turen var kommet til at smage på nogle forskelllige øl. Så jeg spurgte Keld om ikke han ville med, hvilket han selvfølgelig var med på. (mere…)