Lørdag d. 27. november var vi til juletræsfest for børnene på Mariannes arbejde i Århus. Vi er så heldige at selveste julemanden kommer forbi med gaver! Jonas fik et sejt LEGO brætspil og Elias en sej stor Gormiti-figur. Begge gaver faldt lige i deres smag og de var superglade. På vej hjem fra Århus glemmer vi (okay, jeg) tasken med de to gaver, nissehuer + diverse i toget, da vi stiger ud i Hadsten, og toget fortsætter mod Aalborg. Vi opdager det efter fem minutter og skynder os at tjekke DSB’s hjemmeside for oplysninger om hvad man så gør.

Man skal udfylde en formular på deres hjemmeside og så sørger de ellers for at efterlyse den. Det mest effektive havde selvfølgelig været at man kunne kontakte toget, så tasken kunne samles op inden andre opdagede at den var ejerløs og svage sjæle kunne finde på at snuppe den. Den slags har man da hørt om. Men det kan jeg godt forstå DSB ikke har tid til, og det er jo mig selv der er skyld i balladen, så jeg må vente til toget ankommer til Aalborg, og en DSB-medarbejder går gennem toget og finder tasken, ganske som reglerne foreskriver.
Men altså timer inden toget ankommer til Aalborg udfylder jeg formularen på DSB’s hjemmeside. Det er dog ikke helt problemfrit. Man skal vælge fra nogle drop-down-menuer hvad det er man har mistet. De første bokse går fint, men så skal man vælge farve. Min rygsæk var orange, men den farve eksisterer ikke i DSB’s farveskala. Den er heller ikke af et mærke som DSB kender, men heldigvis kan man da vælge ‘Andet’ i begge bokse, og så skrive uddybende oplysninger i et kommentarfelt. Desuden skal man angive faktuelle oplysninger som hvilket tog man var med etc. Med det samme får man en mail fra DSB om at de har registreret ens savnede genstand (som sag nummer 410130) og man vil høre fra dem inden for 12 timer. De advarer med det samme om at der nok går 3-4 dage inden ens genstand bliver registreret i deres system. Det var trods alt en lørdag vi mistede den, så det er også fair nok.

Søndag d. 28. november, efter præcis 12 timer, får jeg endnu en mail om at de stadig leder. Jeg vil høre fra dem igen inden 36 timer, skriver de.

Mandag d. 29. november hører jeg sørme fra dem igen, i en mail identisk med den sidste, blot skriver de nu at jeg hører fra dem inden 5 dage.

Lørdag d. 4. december hører jeg så fra dem igen, der er nu gået 7 dage siden jeg mistede rygsækken og de informerer mig i høflige vendinger om, at alt håb for at finde min taske nok desværre er ude. Min efterlysning er blevet deaktiveret, men jeg kan aktivere den igen hvis jeg vil, dog vil den højst køre i 30 dage.

Her kunne man så vælge at give op, købe to nye gaver til drengene og en ny taske. DSB har jo trods alt gjort hvad de kunne, og chancen for at den bliver fundet efter en uge er nok meget lille. Eller man kunne genaktivere efterlysningen og håbe det bedste.

Mandag d. 6. december ringer jeg til DSB for at høre lidt om hvordan registreringen af hittegods egentlig foregår. En forholdsvis afvisende DSB-medarbejder svarer på mine spørgsmål, som hun tydeligvis har hørt før. Det er naturligvis den centrale DSB-service jeg har fat i, man kan jo ikke sådan bare komme til at tale med dem der har med det at gøre på stationen i Aalborg. Hun forklarer at lige som jeg har udfyldt en formular, så skal den medarbejder der finder tasken, også udfylde en formular. Deres fantastiske EDB sørger så for at parre efterlysninger og fundne ting sammen, så alle bliver glade. Jeg forklarer det med at formularen ikke passede så godt på min rygsæk, og til sidst foreslog hun om ikke hun lige manuelt skulle prøve at kigge de sager igennem, der passede på det tidsrum vi talte om. Og vupti, som nummer tre beskriver hun næsten ordret hvad jeg havde skrevet i kommentarfeltet da jeg efterlyste min rygsæk. Den var blevet registreret som sag nummer 410944 i systemet tirsdag d. 30. november, men EDB-apparatet havde altså ikke kunne parre den med min efterlysning. Den lå stadig i Aalborg, og så kunne jeg sagtens få nummeret og ringe til dem og aftale at få den tilsendt.

DSB håndterer selvfølgelig dagligt masser af hittegods, og jeg kan sagtens forstå hver enkelt emne ikke kan håndbæres igennem systemet. Men der er jo åbenbart plads til forbedringer. Er der ikke en eller anden der kan udvikle dem et lidt mere effektivt system, måske baseret på emneord. Eller måske bare tilføje farven ‘orange’ til DSB’s palet.

En anden grund til at det er en møgsygdom, er at ingen kan se man er syg, og derfor kan man som migræniker opleve dårlig samvittighed over at fx skulle gå hjem fra arbejde, melde fra over for venner eller måtte sige til børnene at man er nødt til at sove midt på dagen. Det er jeg ved at være ude over, men vurderingen er der stadig hver gang.

Anyway, efter 10 år er jeg nu begyndt at føre en migrænedagbog, noget man får at vide ved første besøg hos lægen, at man skal gøre. Bedre sent end aldrig. Jeg fandt en god en hos Migræne-oplysning.dk, til at printe ud.

På mit arbejde har vi en ordning med en massør der kommer et par gange om måneden, og hun har foreslået at jeg prøver kranio-sakral terapi for min migræne, så fra marts skal jeg begynde på tre behandlinger der, så vidt jeg har forstået, risikerer at fremkalde flere tilfælde. Jeg lægger med andre ord min hjerne i hænderne på Klinikken Ved Ã…en.

Jeg krydser fingre. Fortsættelse følger, måske.

Men da jeg i sin tid reklamerede for mig selv på Jaiku, vil jeg nu gøre det samme for Twitter, hvor jeg selvfølgelig også kan følges: http://twitter.com/larsk

Hvis du hellere vil følge mig via FriendFeed, hvor stort set alt jeg laver online bliver registreret, så er det også muligt.

Der findes selvfølgelig andre lignende services, fx. Twitter, men Jaiku er bedst, ikke mindst fordi den kommer fra Finland!

Jeg har fået nye sko. Og selvom det ikke sker så tit at det faktisk godt kunne være en nyhed i sig selv, så er det kun fordi jeg har købt et par lidt specielle sko, at jeg synes der er plads til en notits om dem her.

Det drejer sig om et par sko af mærket MBT. Det står for Masai Barefoot Technology og den store forskel på dem og almindelige sko er at sålen er tykkere og afrundet for- og bagtil. Så det føles lidt som at gå på en kugle. Der er naturligvis en masse teori og anbefalinger fra kloge folk der ved noget om fødder, bag designet af skoen. Det kan man læse mere om på MBTs danske hjemmeside. Jeg hørte at sådan et par sko skulle hjælpe til bedre holdning, stærkere ryg og generelt være sundere at gå i end almindelige sko, så efter lidt overvejelse købte både jeg og Marianne et par i deres butik i Roskilde. Jeg købte dem du ser på billedet, og Marianne fik et par sandaler.

Indtil videre er jeg rigtigt godt tilfreds med dem. Det kræver lige lidt tilvænning, men jeg føler allerede jeg kan mærke en forskel på min ryg, samt i mine ben. En gang om måneden kan man komme ind i butikken en aften, hvor der så er besøg af en fysioterapeut som kan hjælpe en til at få det maksimale ud af ens sko, det skal vi helt sikkert med til når vi får tid.

Der er nærmest gået lidt sport i at finde forbindelser, og et lidt overraskende antal af mine venner og bekendte var i forvejen oprettet. Hvis du ikke er, så overvej at blive det – og ‘connect’ så lige til mig.

Min profil finder du her, og Mariannes er her.

Det var via vores lokale isenkræmmer, Inspiration, der med et opslag i vinduet gjorde opmærksom på at tirsdag efter fastelavn – dvs. i år 20. februar – er Pandekagedagen! Af en eller anden grund fangede det opslag altså min opmærksomhed, og efter at have kigget lidt på Pandekagedagen.dk er jeg nu en smule klogere. I hvert fald læste jeg så meget at folkene bag sitet synes det var en rigtig god ide at spise pandekager tirsdag d. 20. februar. Uha, det har skam rødder 450 år tilbage, har tidligere været en del af kristendommen og fejres i et utal af andre lande, så det er skam ikke noget Tefal og Maizena har fundet på – de sponsorerer bare festlighederne.

Kommercielt eller ej, det virker – jeg vil have pandekager snart, og gerne d. 20. februar.

Klik her for at se billeder fra sidste år hvor Jonas og jeg hyggede os i sneen.

Ã…h ja, og grunden til at det kun næsten er slut med ferien er at om et par uger skal vi til Bornholm med mine forældre og min søster – det glæder vi os til.

Jonas var naturligvis også meget glad for at se sin farmor og farfar sådan helt uanmeldt, og nød deres opmærksomhed hele aftenen. Og Elias fik vist at han har lært at smile. Meget endda.

Så det var en rigtig hyggelig eftermiddag og aften, og et par dejlige gaver faldt der sørme også af.

Se flere billeder her.

[fa:p:a=pinse-brunch-i-roskilde,id=160135734,j=r,s=t,l=p]I år var Jonas blevet stor nok til at få lov at komme ind i kaptajnens styrhus og prøve at styre skibet. Det syntes han naturligvis var rigtigt skægt, og han fik endda et skibsfører-diplom med derfra.

Se flere billeder fra vores tur her.

På skydebanen (15 meter) fik jeg først 25 skud med Magnum’en – 18 i skiven, heraf 2 i bullseye. Jeg var godt tilfreds. Så kom turen til Glock’en hvor jeg også havde 25 skud. Ydmyge 3 kugler kunne jeg få til at ramme skiven, resten må være spredt ud over væggen, gulvet, loftet og de andres skiver. Jeg var dog bedre end min sidemand der kun fik 1 af 25 kugler i skiven med Glock’en. Så det ER ikke en begynderpistol. Det var dog stadig rigtigt skægt at prøve, og det var 1½ time og 125 kr. godt givet ud.

Til venstre et af de mere interessante huse som arkitekten Antoni Gaudi har tegnet, dem kunne man kigge længe på. Meget organisk og naturinspirerede former. Jeg synes bedst om den her, men kirken Sagrada Familia som han har tegnet var naturligvis også helt fantastisk.

Mest interessant, set ud fra et bibliotekarisk synspunkt, var naturligvis at jeg i Barcelonas undergrundsbane stødte på en automat hvor man istedet for slik eller varme drikke, kunne trække sig en bog. Egentlig meget oplagt, så de mange pendlere byen helt sikkert har, kan fordrive tiden i metroen med noget fornuftigt. Jeg kunne dog ikke lige kende nogen af titlerne, men det lignede et godt bredt udvalg.

Vores lokale Kvickly xtra i City 2 har tidligere år holdt vin-smagning, men synes i år at turen var kommet til at smage på nogle forskelllige øl. Så jeg spurgte Keld om ikke han ville med, hvilket han selvfølgelig var med på.
De seks øl der var på programmet var:

• Staropramen Dark
• Franziskaner Hefe
• Leffe Blonde
• Kilkenny
• Bombay Pale Ale (fra Nørrebro Bryghus)
• Barley Brew (fra Gourmetbryggeriet)

Det var en god blanding af for mig kendte og ukendte øl. Staropramen og Leffe er allerede klassikere som jeg aldrig går fejl af, og om Kilkenny og Barley Brew ved jeg nu, at de ikke lige er min kop øl.
Til at fortælle om øllene havde Kvickly xtra allieret sig med en fyr fra House of Beer der vidste en masse og kom godt rundt om øllene, bryggemetoder, malt, gæring etc.

Så det var en god aften, og så fik man endda lov at beholde det Leffe-glas man havde drukket af hele aftenen.