DSB og hittegods

Jeg har for nylig været i kontakt med DSB’s hittegodssystem, og selvom vi fik vores rygsæk igen til sidst, så var det ikke så nemt som det burde have været, og derfor vil jeg gerne dele vores oplevelse.

Lørdag d. 27. november var vi til juletræsfest for børnene på Mariannes arbejde i Århus. Vi er så heldige at selveste julemanden kommer forbi med gaver! Jonas fik et sejt LEGO brætspil og Elias en sej stor Gormiti-figur. Begge gaver faldt lige i deres smag og de var superglade. På vej hjem fra Århus glemmer vi (okay, jeg) tasken med de to gaver, nissehuer + diverse i toget, da vi stiger ud i Hadsten, og toget fortsætter mod Aalborg. Vi opdager det efter fem minutter og skynder os at tjekke DSB’s hjemmeside for oplysninger om hvad man så gør.

Man skal udfylde en formular på deres hjemmeside og så sørger de ellers for at efterlyse den. Det mest effektive havde selvfølgelig været at man kunne kontakte toget, så tasken kunne samles op inden andre opdagede at den var ejerløs og svage sjæle kunne finde på at snuppe den. Den slags har man da hørt om. Men det kan jeg godt forstå DSB ikke har tid til, og det er jo mig selv der er skyld i balladen, så jeg må vente til toget ankommer til Aalborg, og en DSB-medarbejder går gennem toget og finder tasken, ganske som reglerne foreskriver.
Men altså timer inden toget ankommer til Aalborg udfylder jeg formularen på DSB’s hjemmeside. Det er dog ikke helt problemfrit. Man skal vælge fra nogle drop-down-menuer hvad det er man har mistet. De første bokse går fint, men så skal man vælge farve. Min rygsæk var orange, men den farve eksisterer ikke i DSB’s farveskala. Den er heller ikke af et mærke som DSB kender, men heldigvis kan man da vælge ‘Andet’ i begge bokse, og så skrive uddybende oplysninger i et kommentarfelt. Desuden skal man angive faktuelle oplysninger som hvilket tog man var med etc. Med det samme får man en mail fra DSB om at de har registreret ens savnede genstand (som sag nummer 410130) og man vil høre fra dem inden for 12 timer. De advarer med det samme om at der nok går 3-4 dage inden ens genstand bliver registreret i deres system. Det var trods alt en lørdag vi mistede den, så det er også fair nok.

Søndag d. 28. november, efter præcis 12 timer, får jeg endnu en mail om at de stadig leder. Jeg vil høre fra dem igen inden 36 timer, skriver de.

Mandag d. 29. november hører jeg sørme fra dem igen, i en mail identisk med den sidste, blot skriver de nu at jeg hører fra dem inden 5 dage.

Lørdag d. 4. december hører jeg så fra dem igen, der er nu gået 7 dage siden jeg mistede rygsækken og de informerer mig i høflige vendinger om, at alt håb for at finde min taske nok desværre er ude. Min efterlysning er blevet deaktiveret, men jeg kan aktivere den igen hvis jeg vil, dog vil den højst køre i 30 dage.

Her kunne man så vælge at give op, købe to nye gaver til drengene og en ny taske. DSB har jo trods alt gjort hvad de kunne, og chancen for at den bliver fundet efter en uge er nok meget lille. Eller man kunne genaktivere efterlysningen og håbe det bedste.

Mandag d. 6. december ringer jeg til DSB for at høre lidt om hvordan registreringen af hittegods egentlig foregår. En forholdsvis afvisende DSB-medarbejder svarer på mine spørgsmål, som hun tydeligvis har hørt før. Det er naturligvis den centrale DSB-service jeg har fat i, man kan jo ikke sådan bare komme til at tale med dem der har med det at gøre på stationen i Aalborg. Hun forklarer at lige som jeg har udfyldt en formular, så skal den medarbejder der finder tasken, også udfylde en formular. Deres fantastiske EDB sørger så for at parre efterlysninger og fundne ting sammen, så alle bliver glade. Jeg forklarer det med at formularen ikke passede så godt på min rygsæk, og til sidst foreslog hun om ikke hun lige manuelt skulle prøve at kigge de sager igennem, der passede på det tidsrum vi talte om. Og vupti, som nummer tre beskriver hun næsten ordret hvad jeg havde skrevet i kommentarfeltet da jeg efterlyste min rygsæk. Den var blevet registreret som sag nummer 410944 i systemet tirsdag d. 30. november, men EDB-apparatet havde altså ikke kunne parre den med min efterlysning. Den lå stadig i Aalborg, og så kunne jeg sagtens få nummeret og ringe til dem og aftale at få den tilsendt.

DSB håndterer selvfølgelig dagligt masser af hittegods, og jeg kan sagtens forstå hver enkelt emne ikke kan håndbæres igennem systemet. Men der er jo åbenbart plads til forbedringer. Er der ikke en eller anden der kan udvikle dem et lidt mere effektivt system, måske baseret på emneord. Eller måske bare tilføje farven ‘orange’ til DSB’s palet.

Tags: DSB, hittegods