Hjem for Lars Kristensen,
Bibliotekar Extraordinaire
NetEgo / LK
Hjemmeside for Lars Kristensen
Infrekvente opdateringer, nørderier og - hvis der er plads - lidt om familien.
Call of Duty: Black Ops x2
I julegave var jeg så heldig at få spillet “Call of Duty: Black Ops” til pc. Forgængeren “Modern Warfare 2″ er et af nyere tids bedste shootere, så jeg så frem til det nyeste skud på Call of Duty-stammen. Og jeg blev ikke skuffet, selvom jeg bedre kunne lide historien i MW2. Der er nogle fede scenarier undervejs, og skal man klage over noget, så er det at single player-delen er lidt for kort. Der er dog en meget gennemført online-del, som jeg slet ikke har fået gjort nok ved endnu. Jeg installerede det 25. december, og ifølge min statistik på Steam, havde jeg gennemført det 2. januar. Men som man også kan se, er der stadig masser af achievements at gå efter.
Efterfølgende fandt jeg så ud af at spillet også er kommet til Nintendo DS, og heldigvis ejer Jonas på 7 jo sådan en. Det er ikke en ren kopi af pc-versionen, men i stedet en række missioner der foregår sideløbende med historien fra pc-udgaven. Det vil sige det er den samme overordnede historie i begge spil, og første mission foregår da også samme sted, men ikke på samme tid, i de to spil. Det er dog mest en undskyldning for at lave nogle missioner der er lidt mere egnede til DS’en, og det er også helt ok. Det er første gang jeg prøver en shooter på en DS, og det fungerer fint, efter lidt tilvænning, men det bliver hurtigt lidt krampagtigt at sidde og styre med sådan en stylus. Der har pc’en en kæmpe fordel med musen.
I nogle af de 16 missioner styrer man en helikopter, en speedbåd (eller rettere, en kanon på en speedbåd) eller et kampfly, og det fungerer også fint, selvom styringen igen er en anelse tung.
Fjenderne, og til dels ens computerstyrede kammerater, er ikke videre intelligente, og stiller sig gerne to meter ved siden af et godt dække, så de bedre kan blive ramt. Det er dog ikke noget der generer voldsomt, og spillet kan blive svært nok alligevel, specielt hvis man spiller på en af de højere sværhedsgrader.
Det var som sagt første gang jeg prøvede en shooter på Nintendo DS, og selvom det ikke var så godt som på pc’en, så var det alligevel en bedre oplevelse end jeg havde regnet med. Der er i øvrigt også en ret imponerende multiplayer-del i DS-udgaven, både så man kan spille med andre i netværk, men også på internettet. Og det fungerer faktisk rigtigt godt.
Tiden vil vise om jeg får logget lidt mere på multiplayer-delen på min pc, men lysten er der i hvert fald, det er nok mere et spørgsmål om at have tid til det hele.
Film: Max Manus
Som jeg skrev i mit sidste indlæg, skulle jeg i mandags se den norske frihedskæmper-film “Max Manus“. Jeg havde ikke på forhånd de store forventninger, men havde hørt den skulle være god. Og tit bliver man jo glædeligt overrasket når man ingen forventninger har.
Det var en rigtig god film, med gode skuespillere, en ikke alt for rosenrød fremstilling af frihedskæmperne og garanteret en masse historisk korrekte facts, hvis man går op i den slags, og kender noget til Norge under 2. verdenskrig, hvilket jeg absolut ikke gør. Fx studsede jeg over at den norske konge blev spillet af en dansker, men den detalje kunne min hustru heldigvis kaste lys over da jeg kom hjem – Haakon d. 7. der var konge under krigen, var oprindeligt den danske prins Carl. Så lærte jeg det.
En ting jeg rigtigt godt kunne lide ved den, var at den ikke led under ‘Bille August-effekten’, altså der hvor hver enkelt scene skal se så storslået og gennemkomponeret ud, at det stjæler fokus fra handling, replikker etc. Og der er endda ellers en del scener hvor en ringere instruktør ville have fundet det oplagt at gøre det hele lidt mere ‘storslået’ i udtrykket, men det undgår de to norske instruktører heldigvis her.
Der er i øvrigt tale om en film fra 2008, som faktisk i øjeblikket kører på TV1000, så hvis du har den kanal så vil jeg anbefale at du kigger med der. Og ellers kommer den sikkert på dansk tv inden så længe. Jeg vil selvfølgelig helst anbefale at du går i biografen og ser den, men den går i øjeblikket kun i seks danske biografer, så chancen for at en af dem er i nærheden af dig, er nok ikke så stor.
Tech: Min hjemmeserver (NAS)
I dag vil jeg fortælle lidt om vores hus-server, en såkaldt NAS, der opbevarer familiens dokumenter centralt, så de er tilgængelige flere steder.
Tidligere havde vi alle vores digitale fotos, dokumenter, vores musik etc. liggende på min pc, den jeg bruger til alt muligt andet, med den risiko det nu indebærer for fejlsletninger, harddisknedbrud, virus etc. Men for noget tid siden fik jeg endelig købt en NAS, og valget faldt på en QNAP TS-219P Turbo. Jeg valgte en model med plads til to diske, for muligheden for at køre RAID, altså med forøget sikkerhed. Alle data ligger på begge diske, så går den ene ned, har man stadig den anden som backup. Det er trods alt fotos og dokumenter fra mange år man har liggende.
Nu har jeg haft NAS’en kørende et par måneder og jeg er stadig meget tilfreds med den. Dens primære funktion er som sagt at opbevare vores data – sikkert, og så vi kan komme til dem hvor vi har brug for det. Og her mener jeg både inde i huset, uafhængigt af hvilken pc vi sidder på, men også udefra, da man også kan få adgang til data over internettet.
Nu har jeg ikke erfaringer med andre NAS, men QNAP’en virker meget gennemtænkt. Der er mulighed for at oprette forskellige shares (delte mapper) og brugere, så jeg kan give en gæst i huset adgang til fx vores musik, men ikke alle vores dokumenter. Eller hver bruger kan have sine egne dokumenter på et share, som andre brugere ikke kan se. Det fungerer smertefrit, når først man har bestemt sig for strukturen, og oprettet de nødvendige shares.
Der er en Download Station, med indbygget BitTorrent-klient, så serveren kan downloade filer for en via BitTorrent-netværket. Denne kan man sætte op til fx kun at køre om natten, så man ikke belaster båndbredden mens man surfer/spiller. NAS’en kommer ikke med en eDonkey-klient indbygget, men man kan installere såkaldte QPKG plugins på den, og her finder man MLDonkey, som hvis man kombinerer det med front-enden ‘sancho’, fungerer rigtigt godt. Ikke at jeg har nogen anelse om hvad man skulle bruge hverken BitTorrent eller eDonkey-netværket til …
Der er en indbygget Multimedia Station, som jeg dog ikke har fået leget så meget med. Den giver mulighed for at se sine fotos og afspille sin musik via browseren, hvilket nok mest er smart når man har fjernadgang, fx er hos familien og gerne vil vise nogle fotos. Men standardinterfacet er ikke specielt imponerende, omend det dog fungerer.
Jeg havde en ide om at jeg ville bruge NAS’en som en iTunes-server, men det fungerer desværre meget kluntet. Det er jeg dog ret sikker på er iTunes skyld, ikke NAS’ens. Andre services jeg ikke har fået leget med endnu, mest fordi det ikke har været nødvendigt, er web server, FTP samt backup-funktion. Der er også mulighed for at koble overvågningskameraer til, det kunne jeg også godt tænke mig at prøve. Man kan koble en ekstern harddisk til, enten via eSATA eller USB. Derved kan man tage en ekstra backup af NAS’en, eller omvendt, tage backup fra den eksterne harddisk til NAS’en. Den kan også fungere som printserver, hvilket jeg desværre ikke får glæde af før vi får en ny printer.
Opsætning af serveren foregik meget simpelt, specielt fordi den understøtter UPnP, så jeg slap stort set for at rode med at åbne porte, udover det jeg ikke kunne lade være med at pille ved. Daglig administration af serveren foregår via et tilpas avanceret web-interface, så der skal ikke installeres noget software på ens pc.
Jeg kan klart anbefale denne NAS, naturligvis afhængigt af hvad ens primære behov er, men til de funktioner jeg har brug for, klarer den det hele uden problemer. Den virker meget gennemtænkt, og jeg er endnu ikke løbet ind i nogen problemer eller mangler. Godt køb!
Tags: hjemmeserver, NAS, QNAP, tech
Det Gyldne Kompas
Fredag aften, da ungerne var lagt i seng, var jeg en tur i biografen for at se “Det Gyldne Kompas”. Jeg kendte ikke på forhånd noget til historien, men har hørt flere tale positivt om bøgerne, så jeg tænkte jeg ville give den en chance. Og jeg blev bestemt positivt overrasket.
Det virker som et meget komplekst univers man begiver sig ind i i filmen. Der er styr på detaljerne i det parallelle univers filmen foregår i, hvilket jeg gætter på, må være bøgernes fortjeneste. Man fornemmer at det er et gennemarbejdet materiale man har med at gøre, og jeg fik i hvert fald lyst til at vide mere om universet. (mere…)
Hitman – The Movie
I går var jeg i biografen til forpremiere på “Hitman”, filmen baseret på de berømte danskproducerede spil. Det var min gamle Silkeborg-buddy Jakob, der havde inviteret – og tak for det! For det var nemlig en rigtig god film. Man kunne ellers godt være lidt nervøs for hvordan de ville portrættere den rå Agent 47 i kød og blod, men det klarer Timothy Olyphant rigtigt godt. Han har den rigtige måde at gå på, den rette attitude og så er han ikke noget decideret muskelbundt, han er bare rigtig veltrænet. Da det kom frem at der skulle laves en film over Hitman-serien var det på tale at Vin Diesel skulle spille hovedrollen. Godt de gik bort fra det!
Handlingen følger ikke spillene, men indtil flere ting fra spillene indgår, så hvis man har spillet dem, så vil man helt sikkert nikke genkendende til en del detaljer og enkelte scener. Fx. er der blevet plads til den lille badeand fra en af reklamerne for spil nr. 4 i serien.
Filmen føles på mig som et godt mix mellem James Bond og Bourne-serien, og det rammer ret godt i min smag. Jeg havde nok regnet med at historien ville være lidt tynd, men også der blev jeg glædeligt overrasket. Ikke at den er indviklet eller fyldt med plottwists, men den holder sig bestemt i den pæne ende, genren taget i betragtning.
Alt i alt er det mit indtryk at filmen er meget tro over for spillenes univers, hvilket må siges at være et kæmpe plus. Jakob og jeg kunne ikke komme i tanke om ret mange succesfulde spil-til-film konverteringer (Tomb Raider 1 – er der andre bud?), men “Hitman” fortjener bestemt at få succes – og en 2′er, tak.
Ny MP3-afspiller
Min ellers trofaste MP3-afspiller, en 6 GB Creative Zen Micro, har opgivet kampen. Den er kaput og har bedt om udskiftning. Det er den nu blevet, og jeg har fået en ny type, af et andet fabrikat, der både kan afspille musik og film. Det medfølgende software er godt nok noget bras, men selve maskinen er altså ret lækker. Jeg har altid svoret til Creatives produkter, men har denne gang valgt at skifte til et andet – vist også ret stort – mærke. (mere…)
