Hjem for Lars Kristensen,
Bibliotekar Extraordinaire
NetEgo / LK
Hjemmeside for Lars Kristensen
Infrekvente opdateringer, nørderier og - hvis der er plads - lidt om familien.
Nye sko
Jeg har fået nye sko. Og selvom det ikke sker så tit at det faktisk godt kunne være en nyhed i sig selv, så er det kun fordi jeg har købt et par lidt specielle sko, at jeg synes der er plads til en notits om dem her.
Det drejer sig om et par sko af mærket MBT. Det står for Masai Barefoot Technology og den store forskel på dem og almindelige sko er at sålen er tykkere og afrundet for- og bagtil. Så det føles lidt som at gå på en kugle. Der er naturligvis en masse teori og anbefalinger fra kloge folk der ved noget om fødder, bag designet af skoen. Det kan man læse mere om på MBTs danske hjemmeside. Jeg hørte at sådan et par sko skulle hjælpe til bedre holdning, stærkere ryg og generelt være sundere at gå i end almindelige sko, så efter lidt overvejelse købte både jeg og Marianne et par i deres butik i Roskilde. Jeg købte dem du ser på billedet, og Marianne fik et par sandaler.
Indtil videre er jeg rigtigt godt tilfreds med dem. Det kræver lige lidt tilvænning, men jeg føler allerede jeg kan mærke en forskel på min ryg, samt i mine ben. En gang om måneden kan man komme ind i butikken en aften, hvor der så er besøg af en fysioterapeut som kan hjælpe en til at få det maksimale ud af ens sko, det skal vi helt sikkert med til når vi får tid.
Reader's Comments
Leave a Comment
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et accumsan et iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feugait nulla facilisi.
Hmm… Det lyder spændende. Men det ville være rart med en pris på skoen også.
Desuden, så er det nok en god idé at lave rygøvelser også, hvis det er din ryg, du er bekymret for.
Du har naturligvis helt ret, Michael. De kostede 1.675 kr. så det er også over hvad i hvert fald jeg, normalt giver for sko. Den specielle “masai-sensor” der sidder inde i sålen kan skiftes ud for 400 kr. hvis den bliver flad efter et par år.
Rygøvelser er jo fint, og det bør man også gøre. Men det smarte ved skoene er at man “træner” mens man alligevel går, så det er en slags “gratis” øvelser
Spændende køb. Måske noget for mig??
Tjaa men jeg må så indrømme at det næste jeg tænkte var at det lyder lidt sådan Tv-shop agtigt: Et produkt der sælger en drøm… jeg fik jo f.eks. aldrig en flad vaskebrætsmave af den der dims ham Tony Little solgte på tv-shop for 10 år siden …. nåh det er en helt anden historie..
Men du må lige holde os opdateret om MBT skoene er fup eller fakta. (-: