Hjem for Lars Kristensen,
Bibliotekar Extraordinaire
NetEgo / LK
Hjemmeside for Lars Kristensen
Infrekvente opdateringer, nørderier og - hvis der er plads - lidt om familien.
Løbemusik – hjælp
Sidste efterår begyndte jeg så småt at løbetræne, hvilket jeg ellers aldrig har prøvet før, da jeg var ret sikker på at det ikke ville være noget for mig. Jeg vil ikke sige at jeg er blevet bidt af det, men det er ikke så sindsfortærende kedeligt som jeg havde troet, og med en passende mængde elektronik spændt om håndleddet, kan jeg godt finde motivationen. De første par gange løb jeg uden musik i ørerne, men fandt hurtigt ud af at det i den grad er en god ide at have noget at løbe til. Jeg har lavet 5-6 lister med numre som jeg så skifter mellem, men nu kunne jeg godt snart bruge lidt hjælp til at finde nye numre. Med andre ord, jeg har brug for din hjælp.
Hvis du løber, og hører musik imens, hvad hører du så? Eller hvis du dyrker en tilsvarende sport, hvad fungerer så for dig? Kom gerne med 2-3 bud på sange, så prøver jeg at lave en playliste med alle buddene.
Her er hvad jeg typisk har haft i ørerne de sidste par måneder, men jeg er åben for det meste.
Battlefield: Bad Company 2
Så blev man lige lokket til at prøve endnu en shooter. Denne gang Battlefield: Bad Company 2.
Battlefield-serien er jo efterhånden gammel, og jeg har gode minder om de gamle Battlefield 1942, Desert Combat og til dels også Battlefield 2142. Det seneste jeg har spillet i den serie er dog det gratis Battlefield Heroes, der nu også er ret skægt.
Men Bad Company 2 blev indkøbt, og nu er jagten så gået ind på flere kills, flere point, bedre våben, højere rank og naturligvis andre spilleres ‘dog tags’, der gives for hvert knife kill man laver.
Indtil videre er jeg ret godt fanget, og der er i høj grad tale om at man liiiige skal have én runde mere … og så var det midnat igen. Det har endda for tiden taget fokus fra det der andet onlinespil jeg ellers har brugt en del timer på.
En fed ting ved Battlefield-serien er at man har mulighed for online-statistik, så skulle du have lyst til at tjekke min kill/death-ratio ud eller se hvor mange headshots jeg har lavet med en Type 88 Sniper, så kan det ses her. Min rank og dermed mine stats, er naturligvis ikke nær så imponerende som de to andre (pt. rank 30 og rank 50) jeg kender der spiller det, men mindre kan også gøre det.
Screenshots kan ses på Steam.
Call of Duty: Black Ops x2
I julegave var jeg så heldig at få spillet “Call of Duty: Black Ops” til pc. Forgængeren “Modern Warfare 2″ er et af nyere tids bedste shootere, så jeg så frem til det nyeste skud på Call of Duty-stammen. Og jeg blev ikke skuffet, selvom jeg bedre kunne lide historien i MW2. Der er nogle fede scenarier undervejs, og skal man klage over noget, så er det at single player-delen er lidt for kort. Der er dog en meget gennemført online-del, som jeg slet ikke har fået gjort nok ved endnu. Jeg installerede det 25. december, og ifølge min statistik på Steam, havde jeg gennemført det 2. januar. Men som man også kan se, er der stadig masser af achievements at gå efter.
Efterfølgende fandt jeg så ud af at spillet også er kommet til Nintendo DS, og heldigvis ejer Jonas på 7 jo sådan en. Det er ikke en ren kopi af pc-versionen, men i stedet en række missioner der foregår sideløbende med historien fra pc-udgaven. Det vil sige det er den samme overordnede historie i begge spil, og første mission foregår da også samme sted, men ikke på samme tid, i de to spil. Det er dog mest en undskyldning for at lave nogle missioner der er lidt mere egnede til DS’en, og det er også helt ok. Det er første gang jeg prøver en shooter på en DS, og det fungerer fint, efter lidt tilvænning, men det bliver hurtigt lidt krampagtigt at sidde og styre med sådan en stylus. Der har pc’en en kæmpe fordel med musen.
I nogle af de 16 missioner styrer man en helikopter, en speedbåd (eller rettere, en kanon på en speedbåd) eller et kampfly, og det fungerer også fint, selvom styringen igen er en anelse tung.
Fjenderne, og til dels ens computerstyrede kammerater, er ikke videre intelligente, og stiller sig gerne to meter ved siden af et godt dække, så de bedre kan blive ramt. Det er dog ikke noget der generer voldsomt, og spillet kan blive svært nok alligevel, specielt hvis man spiller på en af de højere sværhedsgrader.
Det var som sagt første gang jeg prøvede en shooter på Nintendo DS, og selvom det ikke var så godt som på pc’en, så var det alligevel en bedre oplevelse end jeg havde regnet med. Der er i øvrigt også en ret imponerende multiplayer-del i DS-udgaven, både så man kan spille med andre i netværk, men også på internettet. Og det fungerer faktisk rigtigt godt.
Tiden vil vise om jeg får logget lidt mere på multiplayer-delen på min pc, men lysten er der i hvert fald, det er nok mere et spørgsmål om at have tid til det hele.
DSB og hittegods
Jeg har for nylig været i kontakt med DSB’s hittegodssystem, og selvom vi fik vores rygsæk igen til sidst, så var det ikke så nemt som det burde have været, og derfor vil jeg gerne dele vores oplevelse.
Lørdag d. 27. november var vi til juletræsfest for børnene på Mariannes arbejde i Århus. Vi er så heldige at selveste julemanden kommer forbi med gaver! Jonas fik et sejt LEGO brætspil og Elias en sej stor Gormiti-figur. Begge gaver faldt lige i deres smag og de var superglade. På vej hjem fra Århus glemmer vi (okay, jeg) tasken med de to gaver, nissehuer + diverse i toget, da vi stiger ud i Hadsten, og toget fortsætter mod Aalborg. Vi opdager det efter fem minutter og skynder os at tjekke DSB’s hjemmeside for oplysninger om hvad man så gør.
Man skal udfylde en formular på deres hjemmeside og så sørger de ellers for at efterlyse den. Det mest effektive havde selvfølgelig været at man kunne kontakte toget, så tasken kunne samles op inden andre opdagede at den var ejerløs og svage sjæle kunne finde på at snuppe den. Den slags har man da hørt om. Men det kan jeg godt forstå DSB ikke har tid til, og det er jo mig selv der er skyld i balladen, så jeg må vente til toget ankommer til Aalborg, og en DSB-medarbejder går gennem toget og finder tasken, ganske som reglerne foreskriver.
Men altså timer inden toget ankommer til Aalborg udfylder jeg formularen på DSB’s hjemmeside. Det er dog ikke helt problemfrit. Man skal vælge fra nogle drop-down-menuer hvad det er man har mistet. De første bokse går fint, men så skal man vælge farve. Min rygsæk var orange, men den farve eksisterer ikke i DSB’s farveskala. Den er heller ikke af et mærke som DSB kender, men heldigvis kan man da vælge ‘Andet’ i begge bokse, og så skrive uddybende oplysninger i et kommentarfelt. Desuden skal man angive faktuelle oplysninger som hvilket tog man var med etc. Med det samme får man en mail fra DSB om at de har registreret ens savnede genstand (som sag nummer 410130) og man vil høre fra dem inden for 12 timer. De advarer med det samme om at der nok går 3-4 dage inden ens genstand bliver registreret i deres system. Det var trods alt en lørdag vi mistede den, så det er også fair nok.
Søndag d. 28. november, efter præcis 12 timer, får jeg endnu en mail om at de stadig leder. Jeg vil høre fra dem igen inden 36 timer, skriver de.
Mandag d. 29. november hører jeg sørme fra dem igen, i en mail identisk med den sidste, blot skriver de nu at jeg hører fra dem inden 5 dage.
Lørdag d. 4. december hører jeg så fra dem igen, der er nu gået 7 dage siden jeg mistede rygsækken og de informerer mig i høflige vendinger om, at alt håb for at finde min taske nok desværre er ude. Min efterlysning er blevet deaktiveret, men jeg kan aktivere den igen hvis jeg vil, dog vil den højst køre i 30 dage.
Her kunne man så vælge at give op, købe to nye gaver til drengene og en ny taske. DSB har jo trods alt gjort hvad de kunne, og chancen for at den bliver fundet efter en uge er nok meget lille. Eller man kunne genaktivere efterlysningen og håbe det bedste.
Mandag d. 6. december ringer jeg til DSB for at høre lidt om hvordan registreringen af hittegods egentlig foregår. En forholdsvis afvisende DSB-medarbejder svarer på mine spørgsmål, som hun tydeligvis har hørt før. Det er naturligvis den centrale DSB-service jeg har fat i, man kan jo ikke sådan bare komme til at tale med dem der har med det at gøre på stationen i Aalborg. Hun forklarer at lige som jeg har udfyldt en formular, så skal den medarbejder der finder tasken, også udfylde en formular. Deres fantastiske EDB sørger så for at parre efterlysninger og fundne ting sammen, så alle bliver glade. Jeg forklarer det med at formularen ikke passede så godt på min rygsæk, og til sidst foreslog hun om ikke hun lige manuelt skulle prøve at kigge de sager igennem, der passede på det tidsrum vi talte om. Og vupti, som nummer tre beskriver hun næsten ordret hvad jeg havde skrevet i kommentarfeltet da jeg efterlyste min rygsæk. Den var blevet registreret som sag nummer 410944 i systemet tirsdag d. 30. november, men EDB-apparatet havde altså ikke kunne parre den med min efterlysning. Den lå stadig i Aalborg, og så kunne jeg sagtens få nummeret og ringe til dem og aftale at få den tilsendt.
DSB håndterer selvfølgelig dagligt masser af hittegods, og jeg kan sagtens forstå hver enkelt emne ikke kan håndbæres igennem systemet. Men der er jo åbenbart plads til forbedringer. Er der ikke en eller anden der kan udvikle dem et lidt mere effektivt system, måske baseret på emneord. Eller måske bare tilføje farven ‘orange’ til DSB’s palet.
Mens vi venter på GLaDOS
Et af de bedste spil jeg har spillet i nyere tid, er Portal fra Valve. Omend der ikke var så mange timer i det, så var det udfordrende på en anden måde end de fleste andre spil hvor man, trods variationer, kender formatet fra lignende spil.
Kort fortalt er Portal et puzzle-spil, hvor man skal slippe igennem en række baner og undgå diverse fælder undervejs. Til hjælp har man en portal-pistol der skyder med en orange eller en blå portal der så er forbundne. Går man ind i den ene, kommer man ud af den anden. Simpelt, og alligevel pænt avanceret, særligt i de senere baner. Historien i spillet er at man skal hjælpe supercomputeren GLaDOS med at udføre nogle tests, der bliver mere og mere dødbringende for spilleren, hvilket dog ikke rigtigt bekymrer GLaDOS, snarere tværtimod. Samtidig prøver man at slippe ud af testområdet, hvilket GLaDOS ikke synes er nogen god ide.
Eneste anke jeg havde til spillet, var at det var for kort.
Men nu skal jeg heldigvis ikke vente ret meget længere før Portal 2 udkommer. Godt nok har de lige rykket udgivelsesdatoen til midten af april 2011, men heldigvis er de flittige med at lægge små videoklip og trailers ud på nettet, så man kan følge med i hvad man har at glæde sig til. Her den første teaser der kom ud.
Se mange flere klip på den officielle hjemmeside.
Portal kan købes som download via Steam til både PC og de der Macs, og koster 112 kr. Jeg kan ikke anbefale det nok, specielt ikke til den pris. Der er co-op i 2′eren – ses vi?
Netego hacked
Så oplevede man lige at få sin hjemmeside hacked. Eller ‘defaced’ er det mere korrekte ord. Det skete lørdag aften, og her søndag aften er vi så kørende igen. Præcis hvordan det er gået til, ved jeg ikke, men ifølge WordPress-guru Morten Bech, er det sikkert via config-filen, som da også er hårdt ramt. Jeg løste problemet ved – igen på råd fra Morten – at geninstallere hele WordPress (der er det blogsystem NetEgo kører på).
Det er i øvrigt ikke første gang en hjemmeside jeg bestyrer er blevet defaced, så man skulle jo tro jeg havde lært lektien. Det er før gået ud over InfoErfa.dk. Umiddelbart troede jeg faktisk man var ret godt sikret ved altid at sørge for at have nyeste version af WordPress, men der blev jeg så klogere. I øvrigt blev Archivers.dk, der også ligger hos udbyderen Unoeuro, også ramt i denne omgang. Tilfældighed?